Hvad er en brancheklub?
Dit lokale netværk
En brancheklub er et lokalt, fagligt fællesskab for både studerende og færdiguddannede akademimerkonomer og merkonomer.
Netop det lokale er essensen i brancheklubberne, og det er i høj grad medlemmernes engagement, der driver værket. I en brancheklub har du gode muligheder for at være med i bestyrelsen eller deltage i udvalgsarbejde. På den måde kan du præge dit lokale faglige fællesskab i den retning, der interesserer dig.
Der er ingen regler for, hvad en brancheklub skal beskæftige sig med, men som oftest er der tale om en god blanding af faglige og sociale arrangementer. Det er eksempelvis virksomhedsbesøg, kurser, seminarer, debataftener, ekskursioner, foredrag, fester og familieture.
Kort sagt er din brancheklub en oplagt mulighed for at møde andre akademimerkonomer og merkonomer og for at udvide dit sociale og faglige netværk.
Formålet med en brancheklub er:
At fremme kontakten mellem akademimerkonomer/merkonomer og -studerende i området
At udbrede kendskabet til akademimerkonomer og merkonomer samt uddannelserne
At lave forskellige aktiviteter for interessegruppen
At medvirke til at få medindflydelse og medbestemmelse i forhold til uddannelserne
At arbejde for, at alle akademimerkonomer/merkonomer inden for HK's område er medlemmer af HK og brancheklubben
Oprettet: 15.10.07, kl. 14.26
Redigeret: 05.07.10, kl. 13.47
Ophavsret
Udgivet <15.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.