Du er her: hk.dk > AkademiMerkonomer > Din karriere > Arbejde i udlandet?



Arbejde i udlandet?

Certificate Supplement

Søger du arbejde i udlandet eller ansættelse i en udenlandsk virksomhed herhjemme, så kan du få glæde af Certificate Supplement.

Der er udarbejdet et fremmedsproget tillæg "Certificate Supplement" til de danske erhvervsuddannelsesbeviser. Det fortæller om de enkelte erhvervsuddannelser med hensyn til indhold og niveau o.s.v. Det findes på dansk, engelsk, fransk og tysk.

Sammenligning af erhvervsuddannelse i Europa?
Det har hidtil været meget svært at sammenligne de forskellige erhvervsuddannelser på tværs i Europa, men det er nu blevet lidt lettere! Tillægget - Certificate Supplement - er en slags varedeklaration, som tydeliggør, hvad den enkelte erhvervsuddannelse indeholder.

Beskrivelserne kan desuden benyttes i andre sammenhænge, hvor der er behov for at redegøre for de danske erhvervsuddannelser, f.eks. i forbindelse med internationale udviklingsaktiviteter og samarbejde mellem europæiske uddannelsesinstitutioner.

Eksempler:

Kontoruddannet i Økonomi

  • Engelsk: Clerical assistant - bookkeeping and finance

  • Fransk: Employé de bureau, spécialité économie

Kontoruddannet i offentlig administration (kommune/amt)

  • Engelsk: Clerical assistant - public administration (local and regional authorities)

  • Tysk: Verwaltungskaufmann/frau der Fachrichtung öffentliche Verwaltung (Gemeinde/Kreis)

Hvem kan bruge Certificate Supplement?
Tillægget skal primært bruges af personer med en erhvervsuddannelse, som vil søge arbejde i udlandet, og af udenlandske arbejdsgivere som ansætter medarbejdere med en dansk, faglig uddannelse.

Oversigt over danske erhvervsuddannelser
Cirius har lavet en oversigt over en lang række danske erhvervsuddannelser. Her findes en beskrivelse af de enkelte uddannelser på fire forskellige sprog. Beskrivelsen angiver også, på hvilket niveau de enkelte uddannelser ligger i forhold til en europæisk standard.

Hvem er Cirius?
Cirius er en serviceorganisation med brugere inden for alle dele af uddannelsesverdenen – fra grundskole til universitet, og fra den formaliserede uddannelse til ungdoms- og kulturaktiviteter, som finder sted uden for det formelle uddannelsessystem. Cirius har til opgave at fremme internationaliseringen af uddannelserne i Danmark og har samtidig ansvar for den danske deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer. Læs mere om CIRIUS på www.ciriusonline.dk.

Oprettet: 15.10.07, kl. 12.25

Redigeret: 05.07.10, kl. 13.14


Ophavsret

Udgivet <15.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.