Du er her: hk.dk > AkademiMerkonomer > Din karriere > Efteruddannelse - hvorfor?



Efteruddannelse - hvorfor?

Efteruddannelse

af Per Lønager

Der bliver i disse år talt og skrevet meget om efteruddannelse, og hvor vigtigt det er at sætte fokus på sin egen kompetenceudvikling. Er det da ikke meget lettere at læne sig tilbage, passe arbejdet og nyde sin fritid?

Ikke kun huset og bilen!
Såfremt du har hus eller bil, er det jo en ganske naturlig ting at vedligeholde og reparere disse, både med henblik på driftsikkerheden, samt for at opnå en ordentlig pris, når der engang skal sælges! Prisen er jo ikke den samme for en misligholdt bil/hus, som for den velholdte og ajourførte!

Det samme gælder faktisk også, når vi taler om efteruddannelse. Her skal du også vedligeholde den viden, som du allerede har, samt bygge ny til. Det er et must for dig som enkeltperson, at tilpasse dig de krav og ønsker, der stilles af din arbejdsplads, samt samfundet som helhed. Bemærk at når “krisen kradser”, hvem bliver først ramt af opsigelser - de ikke omstillingsparate, samt dem, som ikke løbende har ajourført sin viden.

Karriereplanlægning
For at imødekomme ovennævnte er en karriereplanlægning en rigtig god idé. Hvilke krav stiller samfundet og arbejdspladsen til dig, og hvordan kan du bedst leve op til disse? Det har vist sig, at en merkonomuddannelse i den forbindelse er en rigtig god idé. Uddannelsen er meget velset og anerkendt af virksomhederne, det er ikke særligt dyrt at deltage (kursusafgift og lærebøger), hvorimod udbyttet af uddannelsen er enormt. Dels opnår du ny viden og teknikker, dels beviser du overfor din arbejdsplads, at du ajourfører din viden, dels får du måske mulighed for at opnå avancement-stillinger, dels er der måske flere penge i lønningsposen. Det har faktisk vist sig, at virksomhederne ikke er uvillige til at betale op til store månedlige tillæg for en relevant merkonomuddannelse!

Derfor vil AkademiMerkonomer i HK anbefale dig, at du kraftigt overvejer om en merkonomuddannelse ikke var noget for dig? For dig, som allerede har gennemført én merkonomlinie, kunne overvejes om en overbygning ikke var en idé? I den forbindelse vil landsforeningen anbefale dig at kontakte din lokale HK afdeling, hvor uddannelseskonsulenterne er klar til at:

  • hjælpe dig med at skabe overblik over dit uddannelsesbehov
  • udarbejde uddannelsesplaner
  • tilrettelægge uddannelsesforløbet
  • fortælle dig, hvor nærmeste uddannelsessted er
  • hjælpe dig med tilmelding.

Kontakt din lokale HK-afdeling

Oprettet: 15.10.07, kl. 11.18

Redigeret: 07.07.09, kl. 08.36


Ophavsret

Udgivet <15.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.