Invitér klimaet med til julefrokost

Så hvad er lige tricket til at være julegod ved klimaet? Vi har spurgt forfatter bag Klimakogebogen, Susanne Engtoft, om gode råd til at tænke klimaet ind i julemaden.
- Det handler om at tænke som din mormor gjorde det. Det betyder kort og godt, at man udnytter sine indkøbte madvarer fuldt ud. At man lærer at tænke kreativt, når man tænker mad og derved også får nye smagsindtryk, siger hun.

Susanne Engtoft anbefaler fx at bruge resten af grødrisen til en risotto. Her kan man lave en julet variant. Eller en lidt friskere udgave til nytår.
- Det vigtige er, at du ikke lader ris-posen ligge i en skuffe til næste år, hvor den så bliver smidt ud, men derimod får den brugt.

Hvis I skal på restaurant eller bestiller maden ude fra
Bestil mindre kød. Vidste du, at der bruges ca. 10 kg. korn til at producere et kilo kød? Spar derfor på kødet og fyld i stedet ud med nogle flere grøntsager. Erstat evt. med en vegetarisk klassiker, nøddepostej. Den er meget julet og er samtidig sundere. Ved at købe mindre kød, sparer du på budgettet, da kød ikke kun er dyrt i klimaregnskabet.

Følg sæsonerne og spis dansk. Meget af den danske julemad bygger i forvejen på råvarer, der er tilgængelige herhjemme i vintersæsonen. Derfor kan du med fordel hjælpe klimaet ved at bestille en traditionel servering med rødkål, sild og kartofler. På denne måde sparer du klimaet for belastning ved transport af mad fra fjerne egne. Er man i tvivl, om der bruges danske råvarer, kan man sagtens spørge sig for, når man bestiller. Det viser bare, at man som virksomhed tænker på klimaet, og det støtter ens CSR- profil og image.

Undgå spild. Gem madresterne - husk hvad mormor gjorde. Der er ikke nogen grund til at smide god mad ud, bare fordi man er på arbejde. Gør det til et princip for din virksomhed. I gennemsnit bliver 20 % af den mad, vi køber smidt ud, og det er faktisk den største af alle klimasynderne op til jul. Men ved at planlægge i god tid, kan man spare frokosten mandag efter julegildet ved at bruge det, der var til overs. Her gælder det om enten at forberede kantinen eller købe lidt ekstra rugbrød ind og være lidt kreativ på kontoret. Besøg www.stopspildafmad.dk hvis du vil hente yderligere inspiration til, hvordan du undgår madspild – også uden for julen.

Drik øl frem for vin. Et enkelt glas vin svarer til over 300g CO2, medens en øl kun svarer til under 100 g CO2. Hvis I køber dansk producerede øl, sparer I oven i købet klimaet for transporten. Der er gennem de senere år dukket et hav af velproducerede danske øl op. Så det er ikke kvalitet eller diversitet, der kommer til at mangle.

Hvor stor en klimaskurk er juleklassikeren
And og flæskesteg: Lyst kød er bedre for klimaet end mørkt kød, bl.a. fordi drøvtyggende kvæg rent faktisk prutter og bøvser metangas i store mængder. Men kød er og bliver en ægte klimaskurk, så spar med god samvittighed.

Ris a la mande: Ris er en klimasynder. Det hænger sammen med, at risen under dyrkning overrisles og derfor bidrager til omfattende vandspild. Den skal desuden transporteres langt.
Rødkål og kartofler: Kål og kartofler er sande klimaperler. De findes lokalt og er sæsonens grøntsager.

Sild: Den lokale sild kan klimaet li’. Der bruges ikke energi på at opdrætte den, og da den af lokal, koster den ikke alverden i transport. Så nyd endelig både den i karry, den stegte og den marinerede.
Syltede agurker: Med mindre du selv har dyrket agurker i sommer og syltet dem til mørke tider, er agurken en skurk lige meget, hvordan man drejer den. Hvis den kommer fra udlandet, koster den i transport, og hvis den er dansk, koster selv 5 cm. 100-300 g CO2. Det skyldes, at den dyrkes i opvarmede drivhuse.

*Klimakogebogen fra FDB sætter vores daglige madvaner i relation til klimaet. Bogen skal hjælpe forbrugeren til at tænke klimaet ind i den daglige mad rutine på en let tilgængelig måde.