Orlov
Du kan tage orlov for at uddanne dig eller passe dit barn.
Du kan vælge 2 orlovstyper:
1. Børnepasningsorlov
Vælger du at tage orlov for at passe dit barn, kan du få orlovsydelse fra a-kassen.
2. Uddannelsesorlov
Tager du orlov for at uddanne dig, er du muligvis berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte.
Skriftlig orlovsaftale
Uanset hvilken type orlov du vil holde, skal du lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver. Følgende punkter kan du bruge som tjeckliste til den skriftlige aftale:
- Løn under orlov. I aftalen skal der stå, om du får udbetalt fuld løn under orloven. Hvis du får det, skal orlovsydelsen udbetales til din arbejdsgiver.
Det skal også stå i aftalen, hvis arbejdsgiveren supplerer din orlovsydelse op til fuld løn - Anciennitet. Under børnepasningsorlov fortsætter du med at optjene anciennitet de første 13/26 uger. Under uddannelsesorlov optjener du ikke anciennitet, med mindre det fremgår af orlovsaftalen. Det gælder både lønanciennitet og anciennitet i forbindelse med opsigelsesvarsel
- Pension. Mens du får orlovsydelse, indbetaler din arbejdsgiver ikke bidrag til din pension, med mindre I har aftalt det. Du kan også vælge selv at indbetale bidragene i orlovsperioden
- Gruppeliv. Hvis der er en gruppelivsforsikring i din pensionsordning, er du i visse ordninger dækket under orlov. Spørg i dit pensionsselskab
- Ferie. Under orlov med orlovsydelse optjener du ikke ret til ferie med løn i det følgende ferieår.
Hvis du holder et halvt års orlov i 1998, betyder det, at du i ferieåret, der starter 2. maj 1999 kun har ret til halvdelen af dine fem ugers ferie med løn. Til gengæld kan du få feriedagpenge fra a-kassen til resten af ferien, men det er et noget mindre beløb
I forhandlingerne om orlovsaftalen kan du forsøge at få din arbejdsgiver til at betale fuld løn under ferien det efterfølgende år
Hvis din arbejdsgiver betaler fuld løn eller supplerer din orlovsydelse op, har du selvfølgelig ret til feriepenge af den udbetalte løb - Vikar. I orlovsaftalen bør det stå, om der ansættes en vikar, mens du er væk.
- Gebyr for uddannelse. Nogle arbejdsgivere betaler gebyret for den uddannelse, deres medarbejdere deltager i under orloven
- Tidspunkt for orlov. I aftalen skal der stå, hvornår du begynder og slutter din orlov. Når det drejer sig om børnepasningsorlov, behøver I dog ikke at aftale et sluttidspunkt
- Afbrydelse af orlov. Hvis du får brug for at afbryde din orlov, er det vigtigt, at I har aftalt, hvordan det kan gøres. Derfor er det en god idé, at tage det med i aftale
- Tilbage til jobbet. Når orloven er forbi, har du ret til at vende tilbage til din arbejdsplads i et job på samme niveau, som det du forlod for at gå på orlov
Hvis du vil være sikker på at vende tilbage til det samme job, som du forlod, skal det stå i aftalen.
Ønsker du at vende tilbage til et nyt arbejdsområde, for eksempel fordi du har videreuddannet dig, er det også fornuftigt at få det nævnt i aftalen - Afskedigelse under orlov. De almindelige regler for opsigelse og varsler gælder også under orlov. Hvis du vil stilles bedre end det og for eksempel have garanti for ikke at blive fyret under orloven, skal det stå i orlovsaftalen
Under den lovsikrede børnepasningsorlov på 13 eller 26 uger er du beskyttet mod fyring på samme måde som under barsel. Det gælder allerede fra du har varslet, at du vil på orlov
Arbejdsgiveren skal så bevise, at fyringen ikke skyldes din børnepasningsorlov
Du har ret til dagpenge, når du holder børnepasningsorlov.
Støtte til dig, der læser til merkonom på fuld tid.
Oprettet: 18.10.07, kl. 12.00
Redigeret: 18.10.07, kl. 12.30
Ophavsret
Udgivet <18.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.