Nyt netværk med fokus på stress
Bliv klogere på stress, og mød ligesindede.
Selvom det er lysten, der driver værket, kan arbejdsglæden afløses af stress, hvis ambitionerne eller omverdenens forventninger bliver for høje. Og med stressen følger ofte lavt selvværd, angst og depression – og følelsen af at være den eneste i verden, der er utilstrækkelig. Den fornemmelse vil et nyt netværk for stressramte nu gøre op med.
Forummet Stresstalk.dk – som er stiftet af en tidligere stressramt – fungerer som informationsportal og online mødested for stressramte. Alle har gratis adgang til fakta og artikler om stress og kan frit søge i oversigten over stressbehandlere, og som betalende medlem af Stresstalk.dk kan du teste dit stressniveau, blogge om stress, møde og udveksle erfaringer med ligesindede, føre stressdagbog og stille spørgsmål til professionelle behandlere. Det koster omkring 50 kroner om måneden at være medlem af Stresstalk.dk.
Læs mere på Stresstalk.dk.
Oprettet: 30.04.08, kl. 09.27
Redigeret: 30.04.08, kl. 09.37 af Louise Tuborgh
Ophavsret
Udgivet <30.04.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.