Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Gratis A-kasse



Gratis A-kasse

Information om gratis a-kasse

Er du i lære/praktik eller studerende og medlem af HK, kan du blive gratis medlem af a-kassen.

Det er en god idé at blive gratis medlem af en a-kasse. Bliver du gratismedlem i a-kassen senest et år før, du er færdiguddannet, er du nemlig sikret dagpenge fra dag ét, hvis du bliver ledig. I 2013 får du 14.235 kr. om måneden i dagpenge fra a-kassen som nyuddannet.

Du kan melde dig ind som gratis a-kassemedlem her.

For at blive medlem gratis i a-kassen skal du blot opfylde disse lovbestemte betingelser:

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du skal følge en dimittendberettiget uddannelse af minimum 18 måneders varighed.
  • Du må ikke være på revalidering.
  • Er du over 30 år, når du er færdiguddannet, skal du betale til efterlønsordningen og have optjent dagpengeret på baggrund af arbejde.

Indtægt:

  • Er du i lære/praktik – må du ikke have indtægt ud over elevlønnen. Det betyder, at du ikke må have arbejde ved siden af din elevplads.
  • Læser du – må du ikke tjene mere end 17.355 kr. pr. måned (i 2013). Det betyder, at du ikke må tjene mere end dette om måneden.

Er du i tvivl om ovenstående, så ring til HK’s A-kasse på 7010 6789.

Opfylder du ikke ovenstående krav eller har mindre end et år tilbage af din uddannelse, kan det stadig være en fordel at melde dig ind i a-kassen. Kontakt os, for at høre mere.

Har du lige afsluttet et HG/HGV/HGS-forløb, er medlem af a-kasse og har gratis medlemskab?

Oprettet: 28.02.11, kl. 10.47

Redigeret: 21.12.12, kl. 12.20


Ophavsret

Udgivet <28.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.