Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Om HK/Danmark A-kasse > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Efterlønsreform: Slå koldt vand i blodet



Efterlønsreform: Slå koldt vand i blodet

HK's A-kasse opfordrer medlemmerne til at vente med at ændre deres efterlønsordning.

Som det vil være de fleste bekendt, er der fortsat flertal i Folketinget for en efterlønsreform. HKA kender endnu ikke alle oplysninger omkring reformen, og vi kan ikke foretage fx skattefrie udbetalinger endnu. Vi råder også vores medlemmer til at vente med at ændre ordningen.

I flere medier har der i dag (torsdag den 6. oktober) været skrevet om beregninger vedrørende den nye efterløn. Kommentarerne har gået på, at det for de fleste danskere kan betale sig at blive i ordningen. HKA modtager i øjeblikket mange opkald fra medlemmer, som spørger, om de kan få deres indbetalinger til efterløn udbetalt, eller om de skal blive i ordningen.

Direktør i HK’s A-kasse Bo Gatzwiller siger: ”Jeg opfordrer vores medlemmer til at slå koldt vand i blodet. Det kan for langt de fleste betale sig at blive stående i ordningen. Tal fra a-kassernes samvirke viser, at mange af vores medlemmer kan tabe mellem 20.000 og 72.000 kroner, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen nu og hæve deres indbetalinger.”

Mange medlemmer tror at de allerede kan få deres efterlønsindbetalinger ud skattefrit nu.

”Lidt forenklet sagt, så mangler vi en oversættelse af lovforslaget, som det blev præsenteret før valget til en praktisk vejledning for os a-kasser. Vi har fx endnu ikke fået at vide, hvornår og hvordan og i hvor lang tid vi skal udbetale skattefrie indbetalinger, for de medlemmer der alligevel vælger, at benytte sig af det.

Bo Gatzwiller lover, at mere information vil følge så snart det er på plads.

”Vi arbejder på et website om den nye efterløn, ligesom vi på fx Mit HK og i HKA NYT vil informere om mulighederne”.

Tal fra AK Samvirke som viser tab ved at melde sig ud af ordningen.

Alder

Skattefripræmie ved folkepension

Nettobidrag frem til efterlønsalder efter skat

Skattefri udbetaling

Tab ved at hæve penge nu

30*

143.300

118.330

 

25.070

40*

143.300

98.215

26.810

18.375

45

143.300

78.100

53.640

11.660

46

143.300

72.065

59.004

12.331

47

143.300

70.054

60.514

12.832

48

143.300

62.008

60.514

20.878

49

143.300

57.985

60.514

24.901

50

143.300

53.962

60.514

28.924

51

143.300

47.927

60.514

34.959

52

143.300

41.893

60.514

40.993

53

143.300

37.870

60.514

45.016

54

143.300

31.862

60.514

51.024

55

143.300

24.031

60.514

58.855

56

143.300

16.414

60.514

66.472

57

143.300

10.835

60.514

72.051

Beregning med udgangspunkt i indbetaling af fuldt efterlønsbidrag fra ordningens start.
* Indbetaling fra det fyldte 30 år.

Kilde: AK Samvirke

Oprettet: 06.10.11, kl. 13.11

Redigeret: 06.10.11, kl. 14.16 af Thomas Flygare


Ophavsret

Udgivet <06.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.