Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Udbetalinger og regler > Dagpengesatser > G-dage (Arbejdsgivergodtgørelse)



G-dage (Arbejdsgivergodtgørelse)

Når du bliver ledig, skal din arbejdsgiver som hovedregel betale godtgørelse for de første 3 ledighedsdage, hvis:

  • du inden for de sidste 4 uger før fratrædelsen har arbejdet i, hvad der svarer til 2 ugers fuld, overenskomstmæssig arbejdstid (normalt 2 x 37 timer)
  • du ikke er skyld i arbejdsophøret
  • du ikke er syg eller holder ferie i forbindelse med arbejdsophøret
  • du ikke har fuld beskæftigelse på de første 3 ledighedsdage
  • du ikke har afslået et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse med mindst samme timetal
  • du ikke er ophørt i ulønnet beskæftigelse
  • arbejdsophøret ikke skyldes konkurs eller betalingsstandsning.

Da a-kassen har pligt til at trække de 3 dages godtgørelse i dine dagpenge, er det vigtigt, at du sørger for at få dem udbetalt. Er der problemer med dèt, kan du få hjælp i a-kassen. I visse situationer kan a-kassen lægge ud for den manglende godtgørelse.

Din arbejdsgiver har højst pligt til at betale dig i alt 16 godtgørelser inden for hvert kalenderår.

Oprettet: 19.08.09, kl. 14.52

Redigeret: 10.10.11, kl. 13.42


Ophavsret

Udgivet <19.08.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.