Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Udbetalinger og regler > Efterløn > Hvilken indvirkning har pensioner på efterløn?



Hvilken indvirkning har pensioner på efterløn?

Dine pensionsordninger kan have indflydelse på størrelsen af din efterløn. Hvor meget den vil blive reduceret afhænger af:

- Om du opfylder 2-års-reglen, inden du går på efterløn.

- Hvilken type pension der er tale om

Går du på efterløn før 2-årsreglen er opfyldt

 

Opfylder du ikke 2-årsreglen skal a-kassen beregne fradrag i din efterløn for alle dine pensioner. Fradraget bliver foretaget uanset, om pengene udbetales eller ej og uanset, om pensionen er privattegnet eller er et led i et ansættelsesforhold.

Eksempler på pensioner, der har betydning for udbetaling af efterløn:

  • Lønmodtagernes Dyrtidsfond

  • Kapitalpensioner og -forsikringer

  • Indekskontrakter og -ordninger

  • Ratepensioner og -forsikringer

  • Arbejdsmarkedspensioner

  • Alderspensioner

  • Tilsvarende udenlandske pensioner

Pensioner, der ikke har betydning for udbetaling af efterløn, uanset hvornår du går på efterløn:

  • Arbejdsmarkedets tillægspension

  • Pension efter ægtefælle/samlever

  • Selvpensioneringskonto

  • Livsforsikringer med udbetalinger

 
       

Går du på efterløn når 2-årsreglen er opfyldt

 

Opfylder du 2-årsreglen, skal a-kassen kun beregne fradrag for pensioner, der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling samtidig med, at du får efterløn.

Eksempler på pensioner, der har betydning for udbetaling af efterløn:

  • Tjenestemandspension

  • Arbejdsmarkedspension, der bliver udbetalt som en løbende ydelse

Du kan få flere oplysninger om din pensions indvirkning på efterlønnen her.

 
       

Oprettet: 10.08.09, kl. 16.11

Redigeret: 05.01.11, kl. 10.11


Ophavsret

Udgivet <10.08.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.