Efterløn er ikke førtidspension
I debatten om efterløn bliver det alt for ofte glemt, at efterlønnerne har glimrende muligheder for at fortsætte med at arbejde, selvom de er gået på efterløn. Måske er det netop derfor, at kun meget få HK’ere benytter sig af muligheden. Faktum er, at alle efterlønnere må arbejde, og at det er økonomisk attraktivt, hvis du fx arbejder på nedsat tid.
Trapper stille ned
Frede Thøgersen fra Herning har valgt at benytte sig af den fleksible efterlønsordning. ”Når man har arbejdet hele sit liv og godt kan lide sit arbejde, kan det være svært pludselig bare at skulle stoppe fra den ene dag til den næste. Så jeg fik hjælp fra min lokale a-kasse til at indgå en aftale med min arbejdsgiver, så jeg arbejder 24 timer om ugen. Det passer mig fint. Så arbejder jeg mandag til onsdag. Torsdag og fredag kan jeg holde fri og bruge tid med mine børn, børnebørn og min hund".
Det er lidt forskelligt, hvilke job efterlønnerne har, men mange bliver på samme arbejdsplads. Det gælder også for Frede Thøgersen: ”Jeg har beholdt mit arbejde indenfor lager, forsendelser og kontor. Det er klart, at jeg har en stor rutine inden for mit arbejdsområde, som mine kolleger og arbejdsgiver nyder godt af. Til gengæld er de yngre nok lidt bedre til det med computere, end jeg er”, griner han
Gunstigere regler
Hidtil har reglerne været sådan, at hvis du arbejdede som efterlønner, så ville du få et fradrag i din efterløn og som 34.607 kr. du tjener pr år.
Eksempel:
Hvis du arbejder 20 timer i en uge til en løn på 120 kr. i timen, skal der ikke fradrages 20 timer men:
20 x 100 = 2400 : 209,63 = 11,45 timer
I det år, du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen, nedsættes beløbet på de 34.607 kr. afhængigt af, hvornår du overgår til eller udtræder af ordningen.
På penst.dk kan du beregne gevinsten ved lønarbejde efter disse afdragsregler.
Faglig konsulent på området, Jytte Jensen fra HK’s A-kasse siger: ”Reglerne er blevet bedre for dem, som gerne vil arbejde, selvom de er gået på efterløn, og det er fint for dem. Der er mangel på arbejdskraft og de ældre har masser af viden og erfaring at komme med”.
Oprettet: 11.08.09, kl. 12.28
Redigeret: 10.01.12, kl. 09.47
Ophavsret
Udgivet <11.08.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.