Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Udbetalinger og regler > Hvad nu hvis du... > skal til vejledningsmøde?



skal til vejledningsmøde?

Når du søger om dagpenge, vil du blive inviteret til et vejledningsmøde inden 4 uger efter, du er blevet ledig. På mødet vil vi blandt andet give dig nogle tips & tricks til din jobsøgning og fortælle dig om det at være jobsøgende som ledig.

Det er vigtigt, at du forbereder dig til mødet. Senest 3 hverdage før mødet, skal du logge dig på mithk.dk og udfylde og indsende ”Min plan for jobsøgning”.

Din plan for jobsøgning er med dig under din ledighed
Hvis du fortsat er ledig, vil vi holde et rådighedsmøde med dig senest hver 3 måned. Ved mødet vil vi blandt andet vurdere, om du følger aftalerne i planen, og om du selv gør nok for at komme i arbejde igen. Vi vurderer sammen med dig, hvad der skal til af nye initiativer for at styrke dine muligheder for at komme i arbejde.

Der vil også være fokus på, om din jobsøgning er realistisk og seriøs. Det vil sige, at du søger arbejde, du kan varetage. Et fokus vil også være, at du søger job på den måde, som er sædvanlig inden for det enkelte fagområde. Det kan være skriftligt, telefonisk eller ved personlig henvendelse.

Det er vigtigt, at du følger de aftaler der står i din plan, da det ellers kan få betydning for din ret til dagpenge.

Oprettet: 26.11.10, kl. 11.18

Redigeret: 06.03.12, kl. 09.21


Ophavsret

Udgivet <26.11.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.