Du er her: hk.dk > HK Danmark A-kasse > Udbetalinger og regler > Spørgsmål og svar > Emner > Dagpenge > Hvordan udfylder jeg dagpengekortet?



Hvordan udfylder jeg dagpengekortet?

Så skal du bruge www.mithk.dk. Det er den hurtigste, nemmeste og billigste måde at få udbetalt dagpenge fra a-kassen på. Du kan klare det hele på skærmen og sparer frimærkerne.

Du kan udfylde og sende dagpengekortet, når udbetalingsperioden udløber og tre uger frem.

Adgang
For at få adgang til mithk.dk, skal du bruge en pinkode. Har du ikke allerede en kode, eller du har glemt den, kan du bestille en ny.

Vælg ydelseskort og dagpenge
Når du har logget dig ind på mithk.dk, klikker du på “Ydelseskort”, og vælger “Dagpenge”. Du kan prøveudfylde et ydelseskort under “Prøv en blanket”.

Har du i perioden ikke haft arbejdsindtægt, anden indtægt, været syg eller holdt ferie, kan du udfylde ja/nej-spørgsmålene med enkle markeringer. Når du har udfyldt ydelseskortet, sætter du flueben i “Jeg accepterer ovenstående erklæring” og klikker herefter på “Indsend”.

På skærmen får du meddelelse om, at vi har modtaget dit ydelseskort, og at du kan lukke kortet og vejledningen. Du kan altid gå ind på “Indsendte blanketter” og se, hvilke blanketter du har sendt. Har du tastet forkert, kan du rette i blanketten frem til kl. 03:00 næste nat.

På forsiden af mithk.dk finder du en vejledning i systemet og de programmer, du skal have på din computer for at bruge de mange muligheder i mit.hk.

Får du tekniske problemer, kan du få hjælp af vores callcenter hver dag mellem kl. 06:00 og 24:00 på telefon 4460 4844.

Oprettet: 09.10.08, kl. 16.56

Redigeret: 17.10.08, kl. 11.46 af Thomas Flygare


Ophavsret

Udgivet <09.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.