Hvordan bliver du arbejdsmiljørepræsentant?
Det er arbejdsgiverens ansvar, at der bliver opbygget en arbejdsmiljøorganisation, hvis der er 10 eller flere ansatte på virksomheden - men det er medarbejderne, der vælger en eller flere arbejdsmiljørepræsentan-ter.
Det foregår ved, at man inden for et område, hvor der skal vælges en arbejdsmiljørepræsentant, afholder et møde, hvor arbejdsgivere og arbejdsledere ikke må deltage.
Ved dette møde opfordres en eller flere personer til at stille op til arbejdsmiljørepræsentant. Alle ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser er valgbare. Stiller flere op til posten, skal det afgøres ved skriftlig afstem-ning.
En arbejdsmiljørepræsentant bliver valgt for to år (eller ved at den ansatte forlader virksomheden). Dog kan arbejdsgivere og de ansatte aftale en længere valgperiode, men maksimalt fire år.
Oprettet: 26.08.10, kl. 16.10
Redigeret: 26.08.10, kl. 16.10
Ophavsret
Udgivet <26.08.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.