Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Arbejdsskader > Revalidering



Revalidering

Ved revalidering forstås, at der iværksættes erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

Det er en betingelse for at få revalidering at

  • der skal være tale om begrænsning i arbejdsevnen,
  • der skal være en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hele eller delvis selvforsørgelse og
  • at erhvervsrettede aktiviteter efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til at bringe pågældende ind på arbejdsmarkedet.

Begrænsningen i arbejdsevnen kan være begrundet i fysiske eller psykiske eller særlig sociale forhold. Geografiske/lokal forhold, økonomiske konjunkturer og arbejdsmarkedsforhold kan ligeledes være tillægges betydning.

Det er kommunen der foretager en konkret og samlet vurdering af den pågældendes muligheder for varig tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder om det er realistisk, at revalidering vil bringe personen helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet.

I samarbejde med pågældende udarbejder kommunen en såkaldt "ressourceprofil" som indeholder en beskrivelse af uddannelse, tidligere arbejdserfaring, helbred m.v.

Ressourceprofilen vil indgå i kommunens vurdering, inden den tages stilling om revalidering kan bevilliges.

Du har som medlem af HK ret til bistand i arbejdsskadesager, herunder også råd og vejledning omkring revalidering. Så kontakt din lokale HK-afdeling, som enten selv tager sig af din sag eller henviser den til arbejdsskadeafdelingen i HK.

Oprettet: 29.05.09, kl. 09.59

Redigeret: 15.07.09, kl. 13.29

Læs mere:

Søg på ordene "sygedagpenge, revalidering og fleksjob" på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside - klik her

Find din lokale HK-afdeling her

I HK's pjece om Arbejdsskader


Ophavsret

Udgivet <29.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.