Kom godt igennem omstillinger
Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) holder 6. februar et møde for tillidsfolk, HR-folk og ledere, der vil høre om FUSA’s indsatsområde ’Kom godt igennem omstillinger og forandringer’. Forandringsramte arbejdspladser kan søge penge til projekter.
FUSA (Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser) har besluttet at give penge og knowhow til statslige arbejdspladser, som står over for, midt i, eller netop har gennemført en større omstilling.
Søg støtte
Arbejdspladser kan søge støtte til indsatser, der klæder ledere og medarbejdere på til at håndtere forandringer. FUSA anbefaler indsatser, der er i tråd med disse udviklingsstrategier:
- Kompetenceudvikling af medarbejdere, forandringsagenter og ledere i forbindelse med forandringer
- Forandringskultur og driftsoptimering
- Servicedesign via innovativ co-creation med medarbejdere og brugere
- Social kapital og relationer
- Energi og engagement
- Teknologi og digitalisering
- Kompetenceudvikling til ny praksis
Hør mere
På mødet kan du blive inspireret til udviklingsprojekter og indsatser på din egen arbejdsplads. Du får overblik over praktik og formalia i forbindelse med ansøgninger til FUSA og svar på de spørgsmål, du måtte have.
Hvem kan deltage?
Mødet er gratis, og alle ansatte i staten kan deltage.
Hvornår?
Mandag den 6. februar klokken 13.00-16.00
Hvor?
SCK, Kristen Bernikows Gade 4, 2. sal København K.
Tilmeld dig og dine kolleger her
Oprettet: 13.01.12, kl. 12.40
Redigeret: 13.01.12, kl. 12.40 af Rosa Middelboe
Ophavsret
Udgivet <13.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.