Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Fysisk arbejdsmiljø > Computersmerter > Øvelser til seks uger > Prøv at træne dine muskler for at forebygge eller fjerne dine smerter



Prøv at træne dine muskler for at forebygge eller fjerne dine smerter

Se øvelserne udført her.

Optimalt trænes 3 gange pr. uge med skiftevis den ene dag øvelse 1, 2 og 5 og den anden dag øvelse 1, 3 og 4. I starten laves 2 sæt af hver øvelse med 12 gentagelser. Herefter øger man til 3 sæt, og efter 4 uger kan man gå lidt ned i antal gentagelser på de sidste sæt (8-10 gentagelser) for at kunne øge vægten yderligere.

Vægten øges generelt, så snart man føler, at det er overkommeligt at gennemføre alle 3 sæt med det givne antal gentagelser.

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Når du starter træningen er det almindeligt at blive øm i musklerne, men efterhånden vil træningen ikke længere medføre ømhed.
  • Smerter omkring albuen og håndleddet kan øges ved løftning af vægte. Sker det bør du søge hjælp hos en kyndig person (fx træningsfysiolog, instruktør eller fysioterapeut).
  • Spring øvelser der føles ubehagelige over eller søg vejledning hos en kyndig person.
  • Får du flere smerter af øvelserne bør du spørge din egen læge til råds.
  • Er du i tvivl, om øvelserne kan indebære en risiko for dig, så spørg din egen læge, inden du starter træningen.

Hvis du går i gang med træningen hører vi her i HK/Privats Arbejdsmiljøafdeling gerne om erfaringerne. Send en mail til Mogens Nies.

Der skal selvfølgelig fortsat forebygges på sædvanlig vis:

  • Arbejdspladsen skal være fleksibel og indrettes til dig.
  • Arbejdstiden ved skærmen og med musen skal reduceres mest muligt.
  • Ved variation og tilførsel af andre opgaver kan du komme mere væk fra skærmarbejde. Ved arbejde udover 20-25 timer øges risikoen for gener 2-3 gange.
  • Bevæg dig hellere hen til kollegaen frem for at skrive en mail.
  • Lav en række forebyggende øvelser i løbet af dagen. Dem finder du også her på siden.

Her finder du Musekogebogen

Oprettet: 12.02.10, kl. 10.31

Redigeret: 07.03.11, kl. 11.52

Prøv øvelserne her

Træningsdagbog - skulder/nakke øvelser

Fortæl om dine erfaringer med træningen til Mogens Nies, HK/Privats Arbejdsmiljø-team her

Musekogebogen


Ophavsret

Udgivet <12.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.