Mange kvindelige medarbejdere bliver sygemeldt fra deres arbejde under deres graviditet, enten på grund af sygdom som følge af graviditet, eller fordi de ikke kan overkomme deres arbejde i forbindelse med graviditeten.

Men virksomhederne har pligt til sammen med medarbejderen at tilrettelægge arbejdet med størst muligt hensyn til graviditeten, så fraværet mindskes mest muligt.

Det kan være svært at overkomme det samme arbejde eller lige så lang en arbejdsdag som tidligere, når man er gravid. Derfor kan en løsning være en aftale om nedsat arbejdstid under eller i en periode under graviditeten.

Desværre er mange, både arbejdsgivere og lønmodtagere, ikke opmærksomme på mulighederne for nedsat tid og delvis sygefravær. Undersøgelser viser, ifølge Udviklingscenteret for Beskæftigelse på Særlige Vilkår, at mange kvinder i forbindelse med deres graviditet mister kontakten til arbejdsmarkedet.

Det sker, fordi kvinderne ofte unødigt bliver fraværsmeldt fra deres arbejde af hensyn til graviditeten og derefter ikke har forbindelse med arbejdspladsen under barselsorloven og den ofte efterfølgende børnepasningsorlov. Dermed er kvindernes risiko for længerevarende ledighed og marginalisering stor.

Naturligvis skal der tages hensyn til den gravide medarbejder og hendes foster. Men i mange tilfælde kan medarbejderens arbejde indrettes, så en fraværsmelding ikke er nødvendig. Og det er i alle henseender langt at foretrække. Det kræver, at arbejdsgiveren giver den gravide kvinde mulighed for eksempel omplacering til andet og mindre belastende arbejde eller nedsat arbejdstid.

Virksomhederne kan sammen med gravide medarbejdere og de faglige organisationer være med til at forebygge, at kvinderne mister tilknytningen til arbejdspladserne. Blandt andet ved at indrette arbejdspladsen, så der tages hensyn til gravide medarbejdere. Og ved at opretholde kontakten under sygemelding og orlov.

Det handler om at finde balancen mellem hensynet til den gravide og fosteret og fastholdelsen af den gravide medarbejder i jobbet.