Virksomheden har pligt til sammen med den gravide medarbejder at tilrettelægge arbejdet, så der tages mest mulig hensyn til graviditeten, og så unødigt sygefravær undgås.

Virksomheden skal i videst mulige omfang for eksempel tilbyde den gravide

• mulighed for at hvile i løbet af arbejdsdagen

• ændring af arbejdstiden

• fritagelse fra belastende arbejdsopgaver

• midlertidigt skift til andre arbejdsopgaver

• jobrotation og ændring af arbejdsgange

• oprettelse af midlertidig hjemmearbejdsplads

Man bør inddrage sikkerheds- eller tillidsrepræsentanten i de aftaler, der indgås mellem arbejdsgiveren og den gravide medarbejder. Det er også sikkerheds- og tillidsrepræsentantens opgave at orientere de øvrige kolleger, hvilken indvirkning aftaler kan få for deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

Hvis ikke der er en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant på arbejdspladsen, skal der indgås individuelle aftaler mellem medarbejderen og arbejdsgiver i samarbejde med den lokale HK-afdeling.

Alle virksomheder har pligt til at udforme en arbejdspladsvurdering, APV, og herind kan der laves risikovurderinger af de enkelte funktioner og arbejdspladsers indvirkning og risici i forbindelse med graviditet.

Få styr på forholdene
Er man i tvivl, kan man få hjælp til at få afklaret, om den gravides arbejde har betydning for graviditet. Kontakt branchearbejdsmiljørådet (se LÆS MERE i boksen til højre) for den branche, virksomheden hører under.

Hospitalernes arbejds- og miljømedicinske afdelinger kan også oplyse, om en funktion på arbejdspladsen er en belastning eller risiko for graviditeten. Henvendelse sker gennem den gravides egen læge eller gennem virksomhedens sikkerhedsorganisation.

Der er dog visse funktioner, der kan virke så belastende for en graviditet, at det er mest hensigtsmæssigt at sygemelde den gravide medarbejder. Men det behøver ikke være en fuld sygemelding.

Kommunen yder også nedsatte sygedagpenge til delvist fraværsmeldte.

Meddel barsel i tide
Den kvindelige medarbejder skal senest tre måneder før forventet fødsel meddele sin arbejdsgiver, hvornår hun forventer at begynde sin barselsorlov.

De øvrige regler i forbindelse med barsel er mere komplicerede. Du kan være dækket af funktionærloven, din overenskomst eller en individuel aftale. Derfor er det bedste råd at kontakte den lokale HK-afdeling og få at vide, hvilke regler der gælder.

Fuld løn under sygdom
Siden 1999 har det ved lov været slået fast, at funktionærer får fuld løn under sygdom, som skyldes deres graviditet. Ændringerne skyldes en dom fra 1998 ved EF-Domstolen, som HK har ført for at ligestille kvinder, der rammes af graviditetsbetinget sygdom, med funktionærer, der rammes af sygdom. Funktionæransatte kvinder har nemlig ikke tidligere fået fuld løn under gravitetsbetinget fravær. Ændringen af funktionærloven betyder, at der ikke længere er forskel på, om sygefraværet skyldes graviditet eller andre årsager - der skal betales fuld løn i begge tilfælde.

Hovedreglen er nu, at:
Funktionærer, der er syge af graviditet, skal have fuld løn under fraværet indtil 4 uger før forventet fødsel. Barselsorlov påbegyndes 4 uger før forventet fødsel. Herfra og indtil 14 uger efter fødslen skal der betales halv løn som hidtil. Samtidig gælder dagpengelovens regler som hidtil.