Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Fysisk arbejdsmiljø > Hjemmearbejdspladsen > Hvad siger reglerne?



Hvad siger reglerne?

Det er arbejdsgiverens pligt, at dit arbejde er sundt og sikkert. Det gælder uanset, om du sidder fysisk på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra.

I det store hele gælder Arbejdsmiljøloven altså også for dig, som arbejder hjemmefra.

Det betyder:

  • at udstyret skal opfylde gældende arbejdsmiljøregler, og at der stilles krav til arbejdsstedets indretning – passende inventar, belysning og andre hjælpemidler
  • at terminalbordet skal være i orden og kunne tilpasses medarbejderen
  • at medarbejderen har en god stol
  • at reglerne om sikkerhedsorganisationen også omfatter personer, der distancearbejder
  • at medarbejderen har ret til erstatning ved arbejdsskader uanset om arbejdet udføres hjemme eller på arbejdspladsen – derfor er det vigtigt, at distancearbejde også direkte er omfattet af virksomhedens forsikring.
  • at bekendtgørelsen om skærmarbejde gælder for ansatte, der regelmæssigt distancearbejder – i gennemsnit mindst en dag om ugen og minimum to timer ved skærmen om dagen.

De generelle regler omkring hviletid siger, at alle har ret til mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for et døgn. For distancearbejde hjemmefra, som ikke er permanent, er det muligt at indgå aftaler, der fraviger disse regler, hvis arbejdsgiveren og den ansattes organisation kan blive enige om det.

Man kan derimod ikke fravige reglerne om, at alle har ret til et fridøgn inden for syv dage.

Oprettet: 18.05.11, kl. 13.23

Redigeret: 18.05.11, kl. 13.23

Arbejdstilsynet har lavet en AT-vejledning om indretning af arbejdspladser – det gælder både dem fysisk på arbejdspladsen og dem hjemmefra. Se den her.


Ophavsret

Udgivet <18.05.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.