Kviksølvsrapport fra Grindstedværket
Tidligere ansatte på Grindstedværket - nu Danisco A/S - har rejst erstatningssager, fordi de mener, de har oplevet helbredsmæssige gener ved at være udsat for kviksølv.
I den forbindelse har overlæge, dr.med Jesper Bælum fra Miljø- og Arbejdsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital, lavet en generel beskrivelse af arbejdsforholdene og udsættelsen for kviksølv i den relevante afdeling, B2, fra 1962 til 1980.
I rapportens sammenfatning hedder det blandt andet:
”Ud fra målingerne af kviksølv på Grindstedværket kan det vurderes, at en gruppe personer over en lang årrække har været udsat for kviksølv i et niveau, hvor der må forventes en påvirkning af nervefunktionen. En mindre gruppe har haft en udsættelse for kviksølv, hvor man kunne forvente at se akutte forgiftningssymptomer. Det kan ikke vurderes, i hvor stort omfang udsættelsen for kviksølv har betydet langtids- eller eventuelt blivende, helbredseffekter.”
Oprettet: 17.04.09, kl. 11.23
Redigeret: 17.04.09, kl. 11.23
Ophavsret
Udgivet <17.04.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.