Kviksølvproblemer også på arbejdspladser i Grindsted og i Grenå?
Arbejdet med kviksølv har også omfattet opgaver bl.a. i Grindsted og i Grenå på fabrikkerne her.
Fagforbundet 3 F har igennem de seneste måneder indsamlet mulige arbejdsskadesager fra nuværende og tidligere medlemmer på disse arbejdspladser – find meget mere hos 3F. Her er det kommet frem, at også andre faggrupper muligvis kan være berørt af arbejdet med kviksølv tilbage i tiden. Det gælder også nuværende og tidligere medlemmer af HK. Derfor undersøger vi nu hele problematikken bl.a. ved møder i Grindsted og Grenå med nuværende og tidligere medarbejdere på virksomhederne.
På disse sider vil vi derfor informere løbende om disse mulige kviksølvsager ud fra den samme systematik, som det er sket de seneste 3 år omkring kviksølvsagerne i relation til tandklinikassistenterne.
Her følger den helt aktuelle oversigt over antal modtagne sager:
Kviksølv på programmet – opdatering august 2008:
Danisco, Grindstedværket og tidligere BASF i Grenå.
Oversigt over antal registrerede henvendelser opdelt på afdelinger samt oversigt over arbejdsskadeanmeldelserne til Arbejdsskadestyrelsen
|
HK Afdeling |
Alle registrerede henvendelser |
|
HK Hovedstaden |
|
|
HK Midt |
|
|
HK Midtvest |
|
|
HK Nordjylland |
|
|
HK Sjælland |
|
|
HK Sydjylland |
1 |
|
HK Østjylland |
1 |
|
Samlet |
2 |
Arbejdsskadeanmeldelser:
HK har endvidere modtaget 1 anmeldelse, som er videresendt til Arbejdsskadestyrelsen – og som giver os fuldmagt til at følge den konkrete sag.
Efter aftale med 3F er der her modtaget 1 anmeldelse fra et nuværende HK-medlem – tidligere 3 F-medlem i den arbejdsperiode, hvor skaden skulle være opstået.
I HK-regi er der dermed samlet registreret 2 sager, der nu behandles i Arbejdsskadestyrelsen. Dertil kan være anmeldelser indsendt direkte til Arbejdsskadestyrelsen via bl.a. læger og arbejdsmedicinske klinikker m.fl.
Dermed er der anmeldt 2 arbejdsskadesager med udgangspunkt i disse kviksølvsager.
Foreløbig ingen (tidligere) medarbejdere har fået meddelt oplysning om mulig forældelse efter 20-årsreglen, men stillingtagen vil afvente en fornyet vurdering senere.
Tror du, at du eller kolleger kan være blevet påvirket skadeligt af arbejde med kviksølv på fabrikkerne i Grindsted eller i Grenå, skal du henvende dig til din lokale afdeling i enten HK/Sydjylland eller i HK/Østjylland: Brug linket i højreboksen eller ring på 7011 4545.
Find skemaer til brug for en arbejdsskadeanmeldelse i højreboksen, men husk at Fuldmagt 31, der giver fuldmagt til HK og dermed HK' s lægekonsulenter i sagerne, skal hentes og underskrives hos din lokale HK-afdeling.
Når der er nyt i sagen vil vi primært orientere på disse hjemmesider foruden omtale i HK/Privats blad og i Laboranten m.fl.
Oprettet: 25.11.08, kl. 11.56
Redigeret: 25.11.08, kl. 14.02
Læs mere
Professor: Kulegrav Grindsted-sagen
Danisco overvejer hjælp til ansatte
Sygeplejerske: Folk blev syge af kviksølv
Anmeldelse af eventuel forgiftning til Arbejdsskadestyrelsen
Supplement – spørgeskema til skadelidte
Supplement – spørgeskema til kvinder
Ophavsret
Udgivet <25.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.