De har endda undladt at følge deres egen vejledning til undersøgelse af forgiftning. Den kritik kommer fra HK efter at Arbejdsskadestyrelsen har konkluderet, at man mangler brugbar viden om konsekvenser af lavdosis påvirkning af kviksølv over lang tid.

En specialist fra Vejle Sygehus kalder den danske undersøgelse af godt 700 klinikassistenter for ubrugelig og undrer sig over, at man ikke har foretaget neurologiske tests, når man ved, at det er på den måde man får resultater.

- I Norge har man fundet neuropsykologiske ændringer hos testpersonerne - men i Danmark har man helt undladt at teste for det. Man har faktisk slet ikke testet for noget, på trods af, at der findes masser af standardiserede tests, som man for eksempel bruger til at undersøge skader fra opløsningsmidler og lignende.

- Man kan næsten ikke kalde det en undersøgelse, og jeg undrer mig over, at man ikke har grebet muligheden for at skaffe noget ny konkret viden, fordi det her kan man ikke bruge til at konkludere noget som helst, siger Alex Gumieniak, der er arbejdspsykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.

Arbejdsmedicinerne i Danmark har undersøgt over 700 klinikassistenter på landets sygehuse efter de blev henvist fra egen læge med en bekymring for, at deres arbejde med kviksølv på tandklinikker i 70erne og 80erne er skyld i deres sygdomme.

Men mange steder er det ikke blevet til mere end et spørgeskema. Det på trods af, at der på arbejdsmedicinernes informationssystem på nettet findes klare vejledninger, der fortæller at personale på tandklinikker er i risikogruppen for kviksølvforgiftning og hvilke tests, der kan udføres.

- Det er et spørgsmål om holdninger i den her sag. Man er gået til undersøgelsen af den enkelte med den holdning, at der ikke var noget at komme efter - og det siger mere om dem, der har udført undersøgelsen, end undersøgelsen gør om klinikassistenterne, siger Alex Gumieniak.

I HK har man modtaget over 1700 henvendelser fra bekymrede tandklinikassistenter. Fagforeningen har derefter henvendt sig samlet på vegne af medlemmerne til sundhedsmyndighederne, for at få belyst, om de norske resultater også gælder for de danske klinikassistenter.

Men ifølge HK, har arbejdsmedicinerne fra starten afvist at tage sagen alvorligt. Det er specielt ærgerligt, da Arbejdsskadestyrelsen konkluderede at, der mangler viden på området, da de vurderede 900 arbejdsskadesager for klinikassistenter.

- Vi ved fra mange klinikassistenter, at de har opfattet deres undersøgelse som at blive mødt med en holdning om, at de ikke fejlede noget og faktisk bare var lidt hysteriske, når de mødte op efter henvisning fra egen læge. I den norske undersøgelse lægges det til grund, at den enkelte klinikassistent kan have pådraget sig skader. Hvis sygehusene bare havde taget opgaven alvorligt, og som minimum havde gentaget de præmisser, der findes i den norske undersøgelse, var vi alle meget klogere i dag, men nu er der brugt over et år på nærmest ingenting, siger Svend-Erik Hermansen.

HK har nu bedt Folketinget om at tage sagen op.

- Vi vil gerne have svar på, hvad vi i fremtiden kan forvente af sygehusene og her især den mere helhedsmæssige indgang til arbejdet på de arbejdsmedicinske klinikker. Og hvordan vi kan indrette sygehusvæsenet, så vi er klar til at tage imod mennesker med symptomer med sygdom - og ikke mindst, hvordan man kan være klar til at omstille sig, hvis man støder på hidtil ukendte problemstillinger, siger Svend-Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.

HK har stillet spørgsmålene direkte til Folketingets Sundhedsudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg.