Denne korte gennemgang af dette materiale her på www.kviksoelv.dk har bl.a. til hensigt at orientere bredt om resultaterne såvel overfor tandklinikassistenterne som overfor tidligere og nuværende medarbejdere på fabrikkerne i Grindsted og i Grenå.

Grindstedværket svigtede sit ansvar over for medarbejdere, der arbejdede i direkte kontakt med kviksølv i perioden 1962-1980.

Det konkluderer redegørelsen, der også bedømmer Arbejdstilsynets indsats over for virksomheden som kritisabel.

Beskæftigelsesministeren er parat til at sikre kompensation til medarbejdere på værket med kviksølvskader, selv om sagerne er forældede.

I juni 2008 kunne flere medier fortælle historien om medarbejdere på det daværende Grindstedværk, der igennem en lang årrække fra starten af 1960’erne frem til 1980 var udsat for sundhedsskadelige koncentrationer af kviksølv.

Skønt der var tydelig dokumentation for, at medarbejderne blev udsat for alt for store mængder af kviksølv, ændrede værket ikke på arbejdsforholdene i tilstrækkeligt omfang.

På den baggrund bad beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse om sagen.

Den redegørelse har Beskæftigelsesministeren nu præsenteret for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Selv om der blev holdt mange møder mellem tilsyn og ledelse, blev der ikke givet påbud om at forbedre forholdene. Det burde der være gjort, konkluderer redegørelsen.

På baggrund af redegørelsen er der ingen tvivl om, at Grindstedværket over en mere end 15 år lang periode klart tilsidesatte sit ansvar for medarbejdernes sundhed.

Vi må derfor konstatere, at værkets håndtering af forløbet dengang var under al kritik, siger direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen.

Redegørelsen viser desuden, at Arbejdstilsynet var bekendt med de problematiske forhold og gennem adskillige år gjorde værket opmærksom herpå.

Alligevel kan vi nu se, at Arbejdstilsynet den gang ikke greb resolut nok ind. Der hersker derfor ikke tvivl om, at Arbejdstilsynets rolle i sagen var kritisabel, siger Jens Jensen.

Redegørelsen konkluderer, at der er medarbejdere fra tiden i Grindsted, der har været udsat for massive koncentrationer af kviksølv, der kan have haft væsentlige konsekvenser for deres helbred.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil nu sikre, at de medarbejdere får deres sag behandlet.

Rapporten understreger, at der alene ar tale om tiden indtil omkring 1980 (1978) i Grindsted; forholdene på fabrikken i Grenå har ikke givet anledning til kritik.

Det er en meget alvorlig kritik, der bliver rejst i redegørelsen, for de mennesker er rent ud sagt blevet behandlet helt uanstændigt af Grindstedværket, siger Claus Hjort Frederiksen.

Samtidig er det kritisabelt, at Arbejdstilsynet dengang ikke reagerede tilstrækkeligt konsekvent over for værket.

Ministeren vil derfor sikre, at medarbejderne fra Grindstedværket i Grindsted kan få deres sag behandlet, selv om sagerne ifølge loven er forældede.

Sagerne vil blive behandlet efter principperne i arbejdsskadeforsikringsloven og ministeren vil også sikre, at der på Finansloven afsættes penge til at give kompensation.

Der er en del lighedspunkter i rapporten i forhold til nogle af problemstillingerne i den kviksølvsag, som HK/Privat arbejder med i forhold til henvendelserne fra 1751 tidligere og nuværende tandklinikassistenter – og hvor op imod 1000 også har anmeldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen som en mulig arbejdsskadesag.

Specielt omtalen af mulige farer for sundhed forbundet med kviksølv i afsnit 2.3. kan give sammenhæng til de beskrivelser, som mange klinikassistenter er kommet med fra arbejdet især i 60'erne og 70'erne i tandplejefaget.

I forhold til HK-medlemmers arbejde på Grindstedværket tilbage i tiden vil det være væsentligt at kigge på afsnit 4.1. i rapporten, hvor man her gennemgår arbejdet mere konkret med kviksølv i flere afdelinger (B2 og B3) i tiden 1962 – 1980.

Her skal man også være opmærksom på rapportens side 22, der omtaler et møde med Arbejdstilsynet, hvor bl.a. HK har været med – se også nærmere omtale i bilag 10.

Også arbejdet med opløsningsmidler i et laboratorium er omtalt i rapporten på side 23. Se endvidere bilag 4, som omfatter luftforureningsmålinger på Grindstedværket.

Dertil kommer påbud fra Arbejdstilsynet i 1982 til BASF – Grenå, hvor prøveudtag i B2 - produktionens laboratorium er omtalt på side 24.

Andre påbud er omtalt på side 25 i forbindelse med organiske opløsningsmidler og ventilationsanlæg.

Forældelsesreglerne for arbejdsskader er særligt omtalt i redegørelsen i afsnit 7.2.2. samt i bilag 17 om forældelse og mulig suspension af gældende regelsæt; her redegøres klart for hvilke vanskeligheder, der vil være for en anerkendelse af forældede kviksølvsager!

Med Beskæftigelsesministerens klare tilkendegivelse af, at han vil sikre sagsbehandling af hver enkelt kviksølvsag i tilknytning til Grindstedværket selv om sagerne ifølge loven er forældede, er der også store muligheder for en lignende behandling af HK-sagerne for de mange tandklinikassistenter.

Tiden vil vise hvad der sker området!

HK følger fortsat også denne sag nøje og har fremsendt foreliggende materiale til såvel HK/Sydjylland (Grindstedværket) som HK/Østjylland (Grenå-værket i sin tid) med opfordring om at viderebringe oplysningerne til nuværende og tidligere medarbejdere på de 2 fabrikker for også ad denne vej at sikre opmærksomhed om mulige skader.

Fra de 2 fabrikker tidligere medarbejdere er der indtil nu indkommet 2 anmeldelser til HK om formodede arbejdsskader i forbindelse med arbejdet med kviksølv her.