Debat, spørgsmål og svar

Formand for de kommunalansatte tandklinikassistenter Kirsten Møller Christensen udtrykte på orienteringsmøderne sin undren omkring hele forløbet af kviksølvsagen:
- Det undrer mig, at man ikke tog imod det unikke tilbud, 1.755 tandklinikassistenters svar i forbindelse med såkaldte kvalitative spørgeundersøgelse kunne have givet. Men det er jo desværre kun indlæggelserne, der tæller med i statistikken. Men mon ikke svarene i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse kunne have sat tingene i et andet perspektiv, spurgte Kirsten Møller Christensen.
- De arbejdsmedicinske klinikker skulle efter min mening have taget de konkurrerende faktorer med i deres undersøgelse af os. Kan der have været en sammenhæng mellem brugen af formolcresol (PMC), lattergas, fotografiske væsker, ultragrainer, arbejdet med klor og kviksølv? Og kan det psykiske arbejdsmiljø have spillet ind?
- Det er ærgerlig, at der ikke findes metoder til at vise ophobning af metallisk kviksølv i kroppen. Mit råd er derfor ikke at lade sig kremere, når den tid kommer! Måske kan man om 200 eller 400 år finde kviksølvet i vores kroppe, ligesom der skulle gå 200 år, inden man kunne finde dødsårsagen til Napoleons død.
- Og det undrer mig, at man i mere end 100 år har kendt til kviksølvs giftighed og alligevel har ladet visse personalegrupper arbejdet ubeskyttet med stoffet, sluttede Kirsten Møller Christensen.

Her følger et udpluk af de spørgsmål, der blev stillet på de syv orienteringsmøder i HK-afdelingerne i maj og juni 2009, og de svar, der blev givet:

- Hvorfor er der ikke tjekket sygdomsregistre fra før 1964?
- Der eksisterede faktisk ikke sådanne registre før den tid.

- Hvorfor er diagnosen demens ikke med i registerundersøgelsen?
- Demente indlægges normalt ikke på hospitalet, hvorfor der ikke er sådanne personrelaterede oplysninger i sygdomsregistrene.

- Hvorfor indgår sygdomme fra praktiserende læger og speciallæger ikke i registerundersøgelsen?
- Alene oplysninger i forbindelse med indlæggelse og behandling på sygehusene indgår. Lægebesøg registreres ikke centralt.

- Hvorfor er vi ikke blevet undersøgt, fx med urin- og blodprøver, forbindelse med undersøgelserne hos arbejdsmedicinerne?
- Der vil aldrig kunne måles kviksølv mere end omkring tre måneder efter en given påvirkning.

- Hvordan med andre stoffer og materialer anvendt inden for tandplejen – kan de ikke have påvirket sygdomsbilledet?
- Måske, men der er i registerundersøgelsen også taget højde for andre påvirkninger end kviksølv.

- Hvorfor advarer man mod antikke spejle med kviksølvbelægning, hvis der ikke er nogen risiko ved at arbejde på klinikker, hvor der er frit kviksølv i skuffer, under paneler og i revnerne i gulvet?
- Der er ikke tale om de samme påvirkningsmuligheder over for hud og indånding, men i stedet er det opmærksomheden over for giftige stoffer i husholdningen, man her tager udgangspunkt i.

- Er mænd mere udsatte og modtagelige og mere værdifulde? Ifølge mine oplysninger er de mænd fra Grindstedværket, der er blevet syge, testet for kviksølvophobning. I vores undersøgelse er vi blevet trukket i fingrene og har fået afprøvet reflekser, fået lidt snak og et klap på skulderen.
- Det er ikke muligt at teste så mange år efter, mens man på Grindstedværket regelmæssigt tog prøver, og det er herfra oplysningerne om kviksølvpåvirkningen af Grindstedværkets medarbejdere stammer.

Læs om kviksølvsagen på Grindstedværket og læs rapporten derfra her

- Er der nogen statistik på tidlige dødsfald, fx pga. cancer, blandt tandklinikassistenter?
- Registerundersøgelsen fortæller ikke noget om forskelle mellem kontrolgrupperne her.

- Hvad med næste generations fertilitet?
- Vores bedste bud er, at der ikke vil være noget at finde her.

- Hvis vi dør for tidligt, hvordan kan det så registreres?
- Der er ikke noget der tyder på dette i registerundersøgelsen.

- Hvorfor er kviksølv og amalgam blevet forbudt?
- Kviksølv i store doser er giftigt, og derfor er der nu kun få muligheder for at anvende det i tandplejen.

- Af lærebøgerne så sent som i 1995 fremgik det, at kviksølv optages gennem huden.
- Det korrekte svar er, at kviksølv optages gennem lungerne.

- Er man med i registerundersøgelsen, hvis man udelukkende har arbejdet i udlandet, fx i Norge?
- Nej, det kun klinikassistenter, der har arbejdet hos en privat tandlæge, der er med i undersøgelsen.

Følgende synspunkter, ubesvarede spørgsmål og problemstillinger blev også fremsat på de syv orienteringsmøder:

- Arbejdssituationerne er ikke indgået med fornøden vægt i de forelagte undersøgelser, og det gør konklusionerne lidt svage.

- Der er mange konkurrerende faktorer som livsstil og ikke mindst alder, hvorfor det altid vil være usikkert med en nøjagtig diagnose. Det er også en af grundene til, at der er mange symptomer, men få egentlige kviksølvrelaterede diagnoser.

- Klinikassistenter har altid været betydelig mere udsat for kviksølvpåvirkninger end tandlægerne.

- Enkelte hævdede at være blevet afgiftet undervejs, uden at det dog lægeligt kom frem om en sådan behandling ville kunne virke.

- Det er tankevækkende, at så mange mennesker står frem med deres sygehistorier og fortæller om de samme symptomer og arbejdssituationer, og så fortæller læger og forskere os, at de ikke på det grundlag kan forklare, hvorfor vi har det sådan.

- Kobberamalgam har været anvendt en del i Danmark og tydeligvis mere nogle steder end andre. Samtidig er det blevet oplyst, at man enkelte steder har brugt kobberamalgam frem til omkring 1990.

- Det er nok for de fleste af os ikke et spørgsmål om økonomisk vinding, der har optaget os, men om afklaring og oprejsning, fordi alle tidligere spørgsmål og bekymringer er blevet afvist.

- Jeg er fuldstændig frisk efter at have arbejdet med kviksølv tilbage i 1950’erne. Men det er min datter på 52 ikke!

En mor til en 18-årig handicappet ung mand:

- Undersøgelsesresultaterne fortæller heldigvis mig, at der nok ikke var en sammenhæng mellem mit arbejde som tandklinikassistent og hans handicap. Det er rart at vide.

- Der er mange førtidspensionister blandt tandklinikassistenterne.

- Uanset, hvad der sker i fremtiden, skal I hver især holde fast i hvordan I har det – det er nemlig det det drejer sig om!

- Jeg er meget taknemmelig for, at HK vil føre sådan en stor sag og gør et kæmpe arbejde for os. Jeg er ikke ude på at få erstatning eller noget i den retning, hvis bare man fandt ud af, hvorfor vi har det, som vi har det.

Kritikken af enkelte arbejdsmedicinske klinikkers optræden over for klinikassistenten var markant på flere af møderne. Der var dog også tilfredshed med andre arbejdsmedicinske klinikkers måde at håndtere forløbet på.

En sag fra 1984 blev nævnt af en deltager i HK/Østjylland. Her angav den daværende arbejdsmedicinske klinik på Marselisborg Hospital i journalen:

”… at på det foreliggende må det anses for sandsynligt, at patientens symptomer kan være forårsaget af den kviksølvpåvirkning, hun har været udsat for som klinikassistent. Tilfældet er derfor anmeldt til Sikringsstyrelsen.”

Denne sag, der kan vise sig at være principiel, undersøges nu nærmere.

En anden sag nævnt i HK/Nordjylland viste en tilsvarende mulighed for en diagnose, hvor den pågældende tandklinikassistent efter sandsynlig kviksølvforgiftning tilbage i 1950’erne havde fået påbud om at holde sig væk fra sin arbejdsplads i to måneder. Sagen belyses efterfølgende, da journal ikke eksisterer længere og ikke kan findes.

- Vi blev alle på min arbejdsplads i 1970 undersøgt i forbindelse med et generelt helbredstjek, hvor der blev taget røntgenbilleder af lungerne, foretaget tuberkulosetest og blodprøver. Vi spurgte undervejs, men der var ikke umiddelbart oplysninger om tilsvarende undersøgelser. Det vil blive undersøgt, da det i det videre arbejde kan være relevant, hvis der foreligger resultater, der ikke er set tidligere.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesagerne er fyldestgørende oplysninger om belastningen af kviksølvarbejde i det daglige, således at antal behandlinger pr. dag, pr. uge og pr. måned indgår. Anvendelsen af kobberamalgam, af kviksølv og medvirken ved udboringer indgår i denne beskrivelse af mængder og omfang. Det skal være muligt så nøjagtig som muligt for at kunne sammenholde eksponeringen med symptomerne, som også skal beskrives meget konkret.

Derudover var der på orienteringsmøderne kritik af, at indbydelsen til tandklinikassistenterne til disse møder ikke samtidig var sendt til de kommunalansatte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, Formanden for de kommunale klinikassistenter, Kirsten Møller Christensen, lovede at være opmærksom på dette i forbindelse med fremtidige møder i kviksølvsagen.