Konklusion

Spørgsmålet ’hvis det ikke er kviksølv - hvad er det så?’ blev desværre ikke besvaret i de to videnskabelige forskningsprojekter, der var en del af beskæftigelsesministerens fempunktsplan for kviksølvsagen, og hvis resultater blev fremlagt på de syv orienteringsmøder i HK-afdelingerne i maj og juni 2009.

HK arbejder videre for at finde et svar til de mange berørte tandklinikassistenter i sagen.

Alligevel kan både tandklinikassistenterne og HK være tilfredse med det foreløbige resultat, fordi undersøgelserne har været præget af stor grundighed og den højeste ekspertise, man kunne ønske sig i denne sammenhæng.

Den såkaldte registerundersøgelse, hvori tandklinikassistenters og tandlægers registrerede sygelig blev sammenlignet med lignende kontrolgrupper og befolkningen som helhed, fastslår, at der ikke kan føres bevis for, at arbejdet med kviksølv har medført sygdomme blandt klinikassistenterne - hverken hvad angår dødelighed, registerbaserede sygdomsoplysninger, indlæggelser, sklerose, fertilitet, aborter eller fødselsudfald.

Derfor er HK også tilfreds med enigheden blandt alle involverede parter om, at de sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, nu vil blive behandlet på grundlag af den nye viden, som er fremkommet.

I den forbindelse vil klinikassistenter med symptomer, der kan være forårsaget af kviksølv, blive henvist til nærmere udredning efter normal praksis, herunder eventuelt neurologiske og neuropsykologiske undersøgelser.

Der er altså ikke tegn på at de, der har arbejdet med kviksølv i tandklinikker som gruppe har forøget sygdomsrisiko i henhold til de diagnostiske kriterier. Der er dog en vis evidens for, at nogle eksponerede kan være mere følsomme end andre og derfor kan have pådraget sig gener, selv om udsættelsen for kviksølv har været moderat. Man nødt til at tage alvorligt, at der er mennesker, der i deres dagligdag oplever forskellige gener.

Det springende punkt er, i hvilket omfang man skal anbefale en neuropsykologisk undersøgelse i forbindelse med den videre udredning af eventuelle helbredsmæssige gener. Det vil næppe give mening at henvise alle knap 1.000 berørte, da det for flertallets vedkommende næppe vil tilføre sagen noget nyt. Man må dog anbefale, at de, der som en del af deres symptombillede oplever væsentlig forringelse af koncentrationsevne og hukommelse, udredes for at få afklaret, om deres funktionsniveau reelt ligger under normalen.

En neuropsykologisk undersøgelse kan ikke i sig selv kan give svar på, om en person har en hjerneskade forårsaget af kviksølv. Man kan alene belyse personens kognitive funktion, bl.a. koncentration og hukommelse. Det skal sammenholdes med oplysninger om eksponering og evt. andre forhold, som kan medvirke til at forklare resultatet.

Der er med andre ord nu særlig opmærksomhed på symptomer som rystende hænder, fødder og hoved, altså motoriske påvirkninger, der med medfører besvær med at kontrollere kroppens bevægelser. Dertil kommer hukommelsesbesvær og tendenser til aggressivitet, herunder ændringer i personligheden.

Det er bl.a. sådanne tegn, en nærmere udredning af de knap 1.000 sager, der medio 2009 ligger hos Arbejdsskadestyrelsen i kviksølvsagen, en nærmere udredning af et udvalg af sagerne vil undersøge.

Nogle af sagerne i Arbejdsskadestyrelsen vil umiddelbart kunne afvises, fordi de pågældendes lidelser fremgår af registerundersøgelsen – se afsnittet her (link til det), hvori der er en liste af sygdomme, som ikke har nogen sammenhæng til arbejdet med kviksølv.

I andre af sagerne hos Arbejdsskadestyrelsens mangler der arbejdsmedicinske udredninger af symptomer, som kan have sammenhæng med eksponeringen for kviksølv i arbejdet på tandklinikkerne. Her vil de pågældende blive opfordret til blive undersøgt på de arbejdsmedicinske klinikker.

Og endelig er der sager i Arbejdsskadestyrelsen, hvor der mangler oplysninger fra undersøgelser på de arbejdsmedicinske klinikker, som styrelse så vil indhente der.

Klinikassistenter, som har mistanke om kviksølvpåvirkninger i skadeligt omfang, og som ikke har anmeldt sagen til Arbejdsskadestyrelsen, har fortsat mulighed for at gå til egen læge for evt. videre henvisning til arbejdsmedicinsk klinik.