Du har ret til et helbredstjek

Hvis du arbejder om natten, har du ret til et arbejdsgiverbetalt helbredstjek. Det bestemmer EU’s arbejdstidsdirektiv. Det er imidlertid frivilligt, om du vil have tjekket dit helbred.

Din arbejdsgiver skal tilbyde helbredstjekket, før du begynder på natarbejde og herefter inden for regelmæssige tidsrum på maksimalt tre år. Helbredstjeks er ikke en generel sundhedskontrol, men skal fokusere på de helbredsproblemer, der ofte opstår ved natarbejde. Derfor skal du gå til egen læge - eller det øvrige sundhedsvæsen - ved sygdomssymptomer, der ikke kan sættes i forbindelse med natarbejde.

HK/Privat anbefaler, at helbredstjek bliver gennemført gennem en af de arbejdsmedicinske klinikker eller hos arbejdsmiljørådgivere/BST.

Spørgeskema, samtale eller begge dele
Helbredstjekket kan bestå af et spørgeskema eller af en samtale - eller en kombination af begge dele. Når der bliver brugt spørgeskema skal det udfyldes af dig i arbejdstiden. Du kan bede om at få spørgeskemaet udleveret og tage det med til en rådgiver i fagforeningen, inden du udfylder det.

Spørgeskema og samtale indeholder typisk spørgsmål om brug af medicin, visse sygdomme, søvn, træthed, mavebesvær og hjerteproblemer, mv.

Helbredstjekket skal varsles
Vær opmærksom på, at så snart din arbejdsgiver indhenter oplysninger om medarbejdernes helbred - som det jo sker ved et helbredstjek for natarbejdere - skal han anmelde det til Arbejdstilsynet.

Helbredskontrollen kan først starte, når der er gået fire uger efter meddelelsen - eller når Arbejdstilsynet har svaret på anmeldelsen. Arbejdsgiveren skal kun fortælle Arbejdstilsynet om helbredskontrollen én gang. Der er altså ikke tale om en procedure, der skal sættes i gang for hver enkel medarbejder.

Undersøgelse: Mange virksomheder tilbyder ikke helbredstjekket
Arbejdsgiveren er altså juridisk forpligtet til at tilbyde helbredskontrol af de medarbejdere, der har natarbejde. Ikke desto mindre er der mange arbejdsgivere, der ikke gør det.

Det viste en undersøgelse, som HK/Privat lavede i juni sidste år. I undersøgelsen spurgte HK/Privat sikkerhedsrepræsentanter og tillidsfolk på 239 virksomheder. På de 87 virksomheder fandt der natarbejde sted. Men på blot 50 af dem fik medarbejderne med natarbejde den obligatoriske helbredskontrol. Dermed var der altså 37 virksomheder - 42, 5 procent - der ikke overholdt reglerne om helbredskontrol.

Hvis din arbejdsgiver ikke gør noget…
Tager din arbejdsgiver ikke selv initiativ til at få foretaget helbredstjek ved natarbejde, kan du og dine kolleger selv gøre noget. Husk blot:

• at sætte dig ind i, hvad der står om helbredskontrol i lovgivningen - hvilke rettigheder har du konkret - før du kontakter din arbejdsgiver
• at søge oplysninger om, hvilke skadelige virkninger natarbejdet typisk har på helbredet - og ikke mindst hvordan det kan forebygges
• at rejse spørgsmålet om helbredstjek på et møde i samarbejdsudvalget eller i sikkerhedsudvalget, hvis der er et sådant på din arbejdsplads

Lav en lokalaftale
HK/Privat anbefaler, at der bliver lavet en lokalaftale på arbejdspladsen om helbredskontrol - husk dog på, at du altid har ret til en helbredskontrol, uanset om det står i en lokalaftale eller ej. I en sådan lokalaftale kan det være en god idé at prøve at få følgende temaer inddraget:

• Få præciseret, at arbejdsgiveren dækker alle udgifter
• Få præciseret, at helbredskontrollen skal tilbydes inden natarbejdet påbegyndes
• Få eventuelt sænket intervallet mellem helbredstjekkene fra de lovbestemte tre år. Eksempelvis kunne der være kortere interval for ældre medarbejdere med høj anciennitet
• Få præciseret, hvem der skal udføre helbredstjekket
• Få præciseret, at egentlige diagnoser ikke må videregives til arbejdsgiveren. Sundhedspersonen må kun anbefale overflytning til dagarbejde
• Sørg for at de enkelte medarbejdere skriftligt bliver informeret om de særlige risici - af både helbredsmæssig og social karakter - der er ved natarbejde ved helbredssamtalen
• Få beskrevet i lokalaftalen, hvilke muligheder der er for overflytning af personer fra nat- til dagarbejde. Særlige persongrupper kan eksempelvis være på tale, fx gravide eller ældre medarbejdere
• Undersøgelsesprogrammet og spørgeskemaet skal være anerkendte og gennemprøvede - og godkendt af medarbejderne

• Helbredstjekket skal både rette sig mod kollektive tiltag og individuel rådgivning. På baggrund af undersøgelserne udarbejder sundhedspersonerne bag en rapport om arbejdspladsen, som bliver forelagt eksempelvis sikkerhedsudvalget, som kan tage stilling til behovet for forebyggende foranstaltninger.