Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Fysisk arbejdsmiljø > Skærmarbejde > Computeren og miljøet



Computeren og miljøet

Uddunstninger fra computeren forurener både dit indre og ydre miljø, mens det påvirker dine arbejdsevner og helbredet.

Arbejdsmiljøet på kontorer er voldsomt belastet af farlige gasser, viser nye undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Din computer er et uundværligt arbejdsredskab. Og når du arbejder, vil du selvfølgelig undgå at der går ild i den. Computere er derfor fyldt med bromerede flammehæmmere og andre kemiske stoffer der gør det muligt at arbejde sikkert med dem uden de selv-antænder.

Men stofferne udgør en farlig kemisk cocktail der udsender giftige gasser . Især når computeren er ny, udsender den kemiske gasser der irriterer næse, mund og hals. DTU har gennemført den første samlede undersøgelse der viser klare symptomer på at gasserne generer folk og foringer arbejdsmiljøet. Forskerne fra DTU skønner at det koster samfundet et milliardbeløb i produktivitetsforringelser.

Samtidig forurener de kemiske stoffer det ydre miljø både ved produktion og bortskaffelse af computere. Stofferne vandrer gennem fødekæden og skader både dyr og mennesker. Testresultater peger på en lang række skadevirkninger: kræft fosterskader skader på lever skader på nervesystemet m.fl.

Alle de bromerede flammehæmmere skal derfor forbydes, mener HK og det Økologiske Råd. De bakkes nu op af resultaterne fra DTU. Omvendt finder hverken EU eller Miljøstyrelsen at de bromerede flammehæmmere umiddelbart udgør en sundhedsfare.

Oprettet: 29.05.09, kl. 15.44

Redigeret: 26.07.10, kl. 13.15


Ophavsret

Udgivet <29.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.