Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Psykisk arbejdsmiljø > Stress - stresset.nu > Arbejdsmiljø og stress



Arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø er, hvordan man har det med hinanden og sig selv på en arbejdsplads. Man kan derfor ligefrem måle en organisations succes på, hvor godt medarbejderne trives

Psykisk velvære betyder, at man føler ansvar for og reel indflydelse på sin egen tilværelse, både i privatlivet og på jobbet. Et godt psykisk arbejdsmiljø er at være tilfreds med sit job. Er man tilfreds, trives man.

En forbedring af det psykiske arbejdsmiljø kan være en stor opgave, for mange betragter psykiske belastninger som stress, udbrændthed og angst som noget, der hører privatlivet til.

Men arbejdsgiverne har både pligt til og en naturlig interesse i at sørge for, at medarbejderne også fungere psykisk. Er de fysiske rammer upåklagelige, bemærker man det alligevel knap nok, hvis man er nede i kulkælderen. Og en nedtrykt medarbejder er sjældent effektiv.

Får de psykiske belastninger lov til at gro fast og vokse sig store, er der risiko for, at de vil udvikle sig til fysisk sygdom.

Der er faresignaler på dårligt psykisk arbejdsmiljø, som alle virksomheder bør være opmærksom på:

  • stigende fravær

  • klager over manglende information og dårlig kommunikation

  • flere fejl i arbejdet

  • dalende effektivitet og arbejdsindsats

  • manglende fællesskabsfølelse eller socialt liv på arbejdspladsen

  • stigende udskiftning blandt medarbejderne

  • lavere produktivitet og dårligere service

På arbejdspladser med et psykisk belastende arbejdsmiljø har medarbejderne brug for en syndebuk eller en lynafleder. Mobning eller chikane er derfor næsten altid et sikker tegn på, at noget halter i samarbejdet.

At finde ud af, om man er ved at blive syg af stress, er væsentligt – tal med din egen læge om kontrol af blodtryk.

Oprettet: 04.12.08, kl. 13.55

Redigeret: 10.03.10, kl. 13.08


Ophavsret

Udgivet <04.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.