Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Samarbejde > Personalepolitik > Personalepolitik



Personalepolitik

En personalepolitik er "retningslinier for handlemåder", så man ved hvordan den enkelte skal handle for at opnå de mål, der er sat for virksomheden.

Personalepolitikken angiver således retningslinier for hvordan virksomheden skal behandle de ansatte medarbejdere.

Personalepolitik kan så opdeles i delpolitikker:

  • Ansættelses og afskedigelsespolitik

  • Fastholdelsespolitik

  • Lønpolitik

  • Uddannelsespolitik

  • Samværspolitik

  • Alkoholpolitik

  • Rygepolitik

  • E-mailpolitik

  • Overvågningspolitik

  • Sundhedspolitik

  • Velfærdspolitik

  • Teknologipolitik

  • Politik vedr. alvorligt syge medarbejdere

  • AIDS-politik

  • Orlovspolitik

  • Krisehjælp

  • Vrede kunder og klienter

  • Mobning og Chikane

Det er vigtig at principperne for de forskellige politikker bliver skabt i dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvilket bl.a. er vigtig af hensyn til efterlevelsen og forståelsen for politikkerne.

Det er vigtig at der laves en handleplan for hvordan politikken efterleves og bruges i det daglige arbejde ved at bruge ordene "hvad, hvem, hvordan, hvornår".

I virksomheder med et samarbejdsudvalg (SU) eller virksomhedsnævn (VN) skal principperne for personalepolitik behandles der.

Ved udarbejdelsen af personalepolitik skal der tages hensyn til lovgivning, overenskomster og aftaler.

Et eksempel på en delpolitik finder du her - om krisehjælp:
Arbejder du på en arbejdsplads, hvor der er risiko for at blive udsat for vold eller trusler om vold, så skal I have en voldspolitik.

Voldspolitikken skal være nedskrevet og kendt af alle, og den skal indeholde tre vigtigere hovedpunkter:

  • Hvordan I ved hjælp af uddannelse skal lære at tackle truende situationer?

  • Hvordan I skal indrette jer både arbejdsmæssigt og indretningsmæssigt, så risikoen for vold er mindst mulig?

  • Hvilken form for krisehjælp er der til rådighed, hvis uheldet alligevel er ude?

  • Og hvordan skal kolleger forholde sig til ofret?

Hvis din arbejdsgiver ikke automatisk er villig til at forebygge risikoen, så husk, at loven er klar på det her område, I skal have en voldspolitik.

Oprettet: 18.11.08, kl. 12.47

Redigeret: 28.07.10, kl. 10.02

Læs mere:

Hos Samarbejdsnævnet og Samarbejdsrådet

Om Dynamisk Personalepolitik på mitHK.dk


Ophavsret

Udgivet <18.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.