Hurtigere på banen - Nye erklæringer
Den gamle lægeerklæring er afskaffet og erstattet af to andre lægeerklæringer, som arbejdsgiveren kan bede medarbejderen om ved sygdom: En mulighedserklæring eller en friattest.
Medarbejderen har pligt til at medvirke til udarbejdelsen af både mulighedserklæring og friattest. Deltager medarbejderen ikke, mister man retten til sygedagpenge, ligesom det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser. Arbejdsgiveren skal betale udgiften til erklæringerne.
Mulighedserklæringen bruges til at afklare, hvilke funktioner medarbejder eventuelt kan varetage og omfanget af arbejdet. Den skal udarbejdes i samarbejde mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan når som helst forlange, at der udarbejdes en mulighedserklæring i forbindelse med den sygemeldte medarbejders fravær, men med en rimelig frist, fx 14 dage.
Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til samtale om mulighedserklæringen, hvor man sammen udfylder første side, hvor sygdommens konsekvenser for arbejdets udførelse beskrives samt en eventuelt angivelse af tidspunktet for medarbejderens hele eller delvise tilbagevenden til jobbet.
Medarbejderes egen læge udfylder mulighedserklæringens anden side med sin lægefaglige vurdering af sygdommen samt en vurdering af, hvordan medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.
Medarbejderens bopælskommune kan bede om en kopi af mulighedserklæringen til brug for den opfølgende indsats.
Friattesten er et udtryk for arbejdsgiverens fortsatte ret til dokumentation, ved at den sygemeldte medarbejder får sin læge til at skrive under på, at fraværet skyldes sygdom.
Der er ikke udformet nogen egentlig formular for friattesten. Lægen skal blot skriftligt bekræfte, at medarbejderen er syg, og vurdere, hvor lang tid sygefraværet skønnes at vare.
Mulighedserklæring kan fx bruges ved
- længerevarende sygefravær pga. stress
- længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre lidelser i bevægeapparatet
- længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation
- fravær i forbindelse med graviditet
- fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring
- hyppigt sygefravær på baggrund af helbredsproblemer
- hyppigt sygefravær af ikke klarlagte årsager
En friattest kan fx bruges når
- den sygemeldte medarbejder ikke ønsker at deltage i en samtale om fraværet med sin arbejdsgiver
- sygemeldingen sker i en opsigelsesperiode
- sygemeldingen finder sted under ferie
- der er tale om en afskedigelsessituation
- der er tale om længerevarende sygdom som en opfølgning på en mulighedserklæring
Hvilke spørgsmål støder I oftest på i forbindelse med dette emne? Skriv til os her
Oprettet: 25.02.10, kl. 13.17
Redigeret: 03.03.10, kl. 15.36
Ophavsret
Udgivet <25.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
