Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Samarbejde > Personalepolitik > Sygefravær - syg.nu > På jobbet - Tag initiativet > På jobbet - Brug APV i sygefraværet



På jobbet - Brug APV i sygefraværet

Arbejdspladsvurderingen, APV, er nøglen i indsatsen for arbejdsmiljøet i enhver virksomhed.

Med kravene om at inddrage sygefraværet i de lovpligtige arbejdspladsvurderinger har alle medarbejdere og arbejdsgivere fået gode muligheder for at danne sig et overblik over, hvad der evt. stå i vejen for et bedre arbejdsmiljø og dermed større trivsel på arbejdspladsen.

APV skal bruges aktivt for at bekæmpe sygefravær:

  • Er forhold i indeklimaet årsag til sygefraværsdage?
  • Er der forhold i indretningen af det enkelte arbejdssted og ergonomiske muligheder, der er årsag til sygefraværsdage?
  • Er der interne forhold i virksomheden, fx ledelses- eller samarbejdsformen, der er årsag til sygefraværsdage?

6 generelle råd til forebyggelse af sygefravær pga. manglende trivsel på jobbet lyder:

  • Fokuser på det arbejdsmiljørelaterede fravær og gør det ikke til et spørgsmål om individuelle medarbejderes fravær.
  • Få alle medarbejdere til at vurdere, om de hver især oplever, at forhold i indeklimaet, tilrettelæggelse af arbejdet, indretningen af deres arbejdsplads og ledelse og samarbejde er årsag til flere årlige sygefraværsdage.
  • Viser APV’en, at et eller flere områder eller afdelinger i virksomheden har flere arbejdsmiljøproblemer, så tjek også, om de samme områder eller afdelinger har mere sygefravær. Vurder i så fald, om årsagen til fraværet kan skyldes arbejdsmiljøet.
  • Vurderer man, at der er forhold på arbejdspladsen, der har indflydelse på fraværet, så vær særligt opmærksom på dem i den videre proces med APV’en.
  • Arbejd med sygefraværet på en måde, som passer til den enkelte virksomhed.
  • Lad ledelsen vurdere, om sygefraværsstatistik skal bruges som redskab i APV-arbejdet, så effekten af tiltag også kan vurderes ud fra antallet af fraværsdage før og efter.

Når arbejdsmiljøet er gennemgået, skal der ske en afhjælpning af fejl og mangler.

Samtidig skal der udarbejdes en handlingsplan, som hurtigst muligt fører frem mod holdbare løsninger, der forebygger problemer med arbejdsmiljøet.

Ansvaret for opfølgning ligger i arbejdsmiljøarbejdet - og hos arbejdsgiveren, som den der skal gennemføre de nødvendige initiativer.
Læs mere om APV på netop jeres område hos branchearbejdsmiljørådene og hos Arbejdstilsynet.

Hvilke spørgsmål støder I oftest på i forbindelse med dette emne? Skriv til os her

Oprettet: 08.12.08, kl. 13.03

Redigeret: 26.02.10, kl. 10.27

Læs mere:

Brug Arbejdstilsynets APV-tjekliste - klik her

BAR Kontor - se branchevejledning om APV - klik her


Ophavsret

Udgivet <08.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.