På jobbet - Håndtering af sygefravær i det daglige
Gennem åbenhed skaber I et fundament for ærlighed og nærvær i indsatsen for trivsel og lavere sygefravær på arbejdspladsen. Brug følgende råd til inspiration:
Lyt til årsagerne
- Etabler en konstruktiv kontakt og en formaliseret fremgangsmåde for sygefravær i arbejdsmiljøorganisationen. Hvis en sådan ikke findes på virksomheden, kan der indgås særskilte aftaler for fremgangsmåden ved sygefravær mellem ledelse og medarbejdere. Indfør fx møde med fastsatte mellemrum, hvor sygemeldingerne tages op.
- Sørg for løbende kontakt med den langtidssygemeldte medarbejder. Send post, personaleblad o.l. hjem til vedkommende.
- Brug rundbordssamtaler som et redskab til afklaring og problemløsning.
- Indgå aftaler om tilbagevenden til arbejdspladsen ved længere sygefravær. Sørg for at alle i virksomheden kender succeshistorierne.
- Lær af fejlene. Hvad lykkedes, hvad lykkedes ikke, hvad kan vi blive bedre til?
- Bekæmp fraværet med udviklende og udfordrende arbejdspladser.
- Find de positive årsager bag en evt. skepsis blandt kolleger. Informer og forklar, hvad baggrunden for initiativerne er.
- Lær ved at prøve.
Samarbejdspartnere
- Inddrag samarbejdspartnere i løsning af konkrete problemer.
- Brug andre virksomheders erfaringer.
- Træk på kommunens ekspertise og brug de offentlige træningstilbud.
- Få en fast kontaktperson hos kommunen.
- Indgå en samarbejdsaftale med kommunen, så begge parter ved, hvad der skal ske.
Andre relevante samarbejdspartnere kan være faglige organisationer, læger, kommunernes jobcentre, arbejdsmedicinsk klinik, forsikringsselskaber m.fl.
Hvilke spørgsmål støder I oftest på i forbindelse med dette emne? Skriv til os her
Oprettet: 09.12.08, kl. 12.33
Redigeret: 26.02.10, kl. 10.49
Ophavsret
Udgivet <09.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.