Sygefravær - Omkostninger og gevinster

Længere eller hyppigt sygefravær er dyrt, og konsekvenserne omfatter mange flere end de sygemeldte.

Medarbejderen er ved længere sygefravær under en menneskelig belastning præget af usikkerhed i forhold til fremtiden og bekymring over risikoen for at miste sit job, ligesom medarbejderens familie belastes af situationen, kontakten til arbejdspladsen mindskes og den sygemeldte risikerer helt at miste kontakten til arbejdsmarkedet.
På arbejdspladsen oplever kollegerne at skulle løbe hurtigere, hvis der er hyppige eller langvarige sygemeldinger blandt medarbejderne. Det kan skabe en ond cirkel, hvor flere melder sig syge i eller efter perioder med stor belastning.
Virksomheden oplever produktionstab ved sygefraværet og udgifter til vikarer.
Hertil kommer øgede offentlige udgifter til behandling, tabte skatteindtægter og overførselsindkomster.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, beløber det samlede produktionstab herhjemme i forbindelse med sygdom og sygefravær sig årlig til 32 mia. kr. Og så er de menneskelige omkostninger ikke talt med.

Vel er sygefravær en privatsag. Men det kollektive ansvar for at tage hånd om hinanden forpligter alle i diskussionen om sygefravær. Det understreges af den nye lovgivning om bl.a. hurtigere opfølgning på sygefravær.

Sundheden og trivslen på jobbet er stadig arbejdsgiverens endelige ansvar. Men det er afgørende, at den enkelte medarbejder, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant føler et medansvar for at være opmærksomme på og sætte ind over for faktorer på arbejdspladsen, der kan være med til at øge sygefraværet på jobbet.

Lykkes det ved en fælles indsats at bringe sygefraværet ned, har alle gavn af det – den pågældende medarbejder, kollegerne, virksomheden og samfundet som helhed.

Hvilke spørgsmål støder I oftest på i forbindelse med dette emne? Skriv til os her