Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
FN-konventionen om racediskrimination indeholder også et afsnit om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Men den del af konventionen besluttede Folketinget ikke at gøre til dansk lov, som man ellers gjorde med det øvrige indhold i 1971. Dermed stod danske lønmodtagere reelt uden retmæssig beskyttelse mod racediskrimination på arbejdsmarkedet, indtil Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet trådte i kraft i 1996. Årsagen var angiveligt, at Folketinget dengang mente, at der ikke kunne finde racediskrimination sted i et arbejdsforhold, hvor det offentlige var part.
Tillæg til samarbejdsaftalen
Det danske arbejdsmarked er reguleret efter en aftalemodel, der blandt andet hviler på arbejdsmarkedets "grundlov": Hovedaftalen, og Samarbejdsaftalen. I 1999 fornyede hovedorganisationerne Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) samarbejdsaftalen, som herefter kom til at indeholde et tillæg om etnisk ligebehandling. Tillægsaftalen er altså det politiske grundlag for, at virksomheder, der er omfattet af en LO/DA-aftale, kan indarbejde regler om etnisk ligebehandling i deres lokale samarbejdsaftaler. Om tillægsaftalens formål står der i paragraf 2:
"1. Parterne er enige om at arbejde aktivt for at fremme ligebehandling i arbejdslivet. Formålet er at fremme en udvikling, så alle arbejdstagere – uanset køn og etnisk baggrund – får samme muligheder for ansættelse, uddannelse, forfremmelse samt ansættelsesvilkår i øvrigt.
2. Der er enighed om at tilstræbe en mere ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de jobtyper eller ansættelsesfunktioner, hvor erhvervsvalg og rekruttering har vist sig at være kønsbestemt.
3. Det anbefales, at der ved tilrettelæggelsen af principper for virksomhedens personalepolitik tages passende hensyn til, at erhvervsarbejde kan forenes med forældrerollen.
4. Det anbefales endvidere, at den enkelte virksomhed gennem personalepolitikken søger at sikre et arbejdsklima uden:
a. uønsket adfærd af seksuel karakter eller anden kønsbestemt adfærd, der krænker kvinder og mænds værdighed på arbejdspladsen,
b. diskrimination af arbejdstagere med anden etnisk baggrund end dansk,
c. diskrimination af en person, der klager, eller en person, der ønsker at vidne eller vidner i tilfælde af en klage."
Gennembrud for protokollater
Mange overenskomster har nu protokollater til overenskomster, der handler om etnisk ligestilling og integration af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. Kontakt din lokale HK afdeling og få tilsendt et eksemplar af overenskomsten.
Oprettet: 19.01.09, kl. 13.38
Redigeret: 16.06.09, kl. 11.24
Ophavsret
Udgivet <19.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.