Kommunernes arbejdsopgaver er fastlagt i "Lov om integration af udlændinge i Danmark", hvori det fremgår, at målet for integrationsindsatsen er:

At nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Dette skal ske gennem ved gennem en integrationsindsats at:

• bidrage til, at en nyankomne udlænding sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
• bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt
• bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Efter at en flygtning har fået asyl i Danmark, anviser Udlændingestyrelsen hvilken kommune personen skal tage ophold i, i forbindelse med integrationsforløbet.

Kommunen skal hurtigst mulig, efter at kommunen har overtaget forpligtigelsen for flygtningen, anvise en bolig til personen.

Herefter indgås der en kontrakt mellem den enkelte flygtning og kommunen om, hvorledes selve integrationsforløbet skal gennemføres. Integrationsforløbet kan have en udstrækning på op til tre år.

Kontrakten udformes udfra en vurdering af den enkelte flygtnings færdigheder og forudsætninger, samt muligheden for at få adgang til arbejdsmarkedet.

Integrationsforløbet skal have en varighed af 37 timer pr. uge, incl. Personlig forberedelse. Danskuddannelse er en del af integrationsforløbet.

Loven giver kommunen mulighed for at anvende f.eks. Virksomhedspraktik for at få den enkelte i beskæftigelse.

I forbindelse med introduktionsprogrammet er den enkelte berettiget til at modtage en såkaldt introduktionsydelse. Ydelsen er lavere en de beløb, der udbetales til personer der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, og i erkendelse af – at den enkelte flygtning og deres familier kan få en meget stram økonomi, kan kommunalbestyrelsen, efter ansøgning, give enkeltydelser – eller give støtte til betaling af husleje.

Hvis det skønnes, at den enkelte flygtning ikke deltager tilfredsstillende i integrationsforløbet, kan kommunen benytte sig af økonomiske sanktioner overfor den enkelte.

Tidligere kunne 50 borgere i en kommune kræve at kommunen opretter et Integrationsråd, ved en af de seneste lovændringer er dette krav forsvundet. Det er nu op til kommunalbestyrelsen at beslutte om man ønsker at oprette et integrationsråd.