Fleksjob
Fleksjob er både for personer, som er i beskæftigelse, og personer, som ikke tidligere har været i job.
Fleksjob og andre ansættelser på særlige vilkår er kommet i søgelyset, når man taler om det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar.
HK vil med disse sider skabe opmærksomhed om ordningen, så den bliver brugt og dermed skaber til plads til flere på et mere rummeligt arbejdsmarked.
Øvrige sider under dette emne:
- Hvad er et fleksjob
- Arbejdsevne
- Arbejdsvilkår
- Revalidering
Fleksjob er for personer, der
- ikke modtager social pension
- er under 65 år (for personer, der 1. juli 1999 er fyldt 60 år dog 67 år)
- har varige begrænsninger i arbejdsevnen
- ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og hvis muligheder for revalidering er udtømt i forhold til ethvert erhverv
Fleksjob er ansættelser på særlige vilkår for personer med varigt nedsat arbejdsevne, som ikke modtager førtidspension, og som ikke kan varetage ansættelse på normale vilkår.
Fleksjob er omfattet af overenskomsterne. Spørg derfor altid din lokale HK-afdeling herom.
Når en kommune vurderer en persons arbejdsevne, skal der tages udgangspunkt i vedkommendes samlede forhold. I vurderingen indgår helbredserklæringer fra læge og speciallæge, arbejdsbeskrivelser fra tidligere ansættelser, resultatet af en eller flere arbejdsprøvninger og revalideringstilbud.
Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, minus a-kasse og efterløn.
Fleksydelsesordningen er en tilbagetrækningsordning, der administreres af de enkelte kommuner, som giver personer, der ikke står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at trække sig tilbage, når de fylder 60 år.
Tillidsrepræsentantens grundlæggende rolle i forbindelse med oprettelse af fleksjob blandt kollegerne og inden for tillidsrepræsentantens fagområde er, at skaffe fleksjobberen de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår.
Oprettet: 18.11.08, kl. 13.03
Redigeret: 30.06.11, kl. 14.53
Læs mere
samt i pjece udgivet af Det Centrale Handicapråd
Se her HK's pjece: "Fleksjob - Indhold og holdninger 2011"
Sådan fungerer fleksjobordningen anno 2010
Du kan også få mere viden på borger.dk om fleksjob
Ophavsret
Udgivet <18.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.