Du er her: hk.dk > HK Arbejdsmiljø Portalen > Værktøjer > Arbejdspladsvurderingen > Tjekliste - APV og psykisk arbejdsmiljø



Tjekliste - APV og psykisk arbejdsmiljø

De spørgsmål der kan svares JA til i checklisten udgør et arbejdsmiljøproblem, og skal derfor indgå i APV’ens handlingsplan. I skal overveje hvad årsagen til problemstillingerne er, og udarbejde løsningsforslag hertil. I skal derudover finde frem til en tidsfrist for hvornår løsningerne skal være gennemført, og hvem der skal være ansvarlig for at det sker.

FOR STORE KRAV

  • Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt?
  • Er det tit nødvendigt, at medarbejderne arbejder over?
  • Sker det ofte, at medarbejderne ikke når alle arbejdsopgaverne?
  • Bliver der ofte stillet modstridende krav til medarbejderne?
  • Er målene for arbejdet uklare for medarbejderne?

MANGLENDE INDFLYDELSE

  • Har medarbejderne ringe indflydelse på mængden af eget arbejde?
  • Har medarbejderne ringe indflydelse på, hvordan arbejdet udføres?
  • Har medarbejderne ringe mulighed for at bestemme, hvornår de holder pause?

MANGEL PÅ STØTTE FRA KOLLEGER OG LEDELSE

  • Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger?
  • Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra ledelsen?

MANGEL PÅ UDVIKLINGSMULIGHEDER

  • Har medarbejderne ringe mulighed for at lære nyt gennem arbejdet?

MANGEL PÅ VARIATION

  • Er arbejdet kun i mindre grad eller slet ikke afvekslende?

MANGEL PÅ RELEVANTE INFORMATIONER

  • Mangler medarbejderne informationer, der er nødvendige for at klare
  • arbejdet tilfredsstillende?

MOBNING/CHIKANE

  • Er der mobning og/eller chikane på arbejdspladsen?

MANGEL PÅ “BELØNNING”

  • Bliver arbejdet kun i ringe grad anerkendt og påskønnet af ledelsen?

VOLD OG TRUSLER

  • Er medarbejderne udsat for risiko for vold, trusler eller krænkelser fra
  • klienter/kunder/patienter?

(Uddrag af Arbejdstilsynet APV-checkliste)

Dette skema anbefales primært til virksomheder med under 20 ansatte. For virksomheder med over 20 ansatte kan Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema med fordel anvendes.

Oprettet: 30.12.08, kl. 13.20

Redigeret: 17.07.09, kl. 10.34


Ophavsret

Udgivet <30.12.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.