DL - Lægesekretærer og Sundhedsservicesekretærer


Du er her: hk.dk > DL > Aktuelt > Nyhedsarkiv > Januar > Hvidovre nedlægger 225 stillinger


KONTAKT DL

DL er en fagforening for lægesekretærer og andre sundhedsadministrative medarbejdere under HK/Kommunal ved navn: DL-Patient | Administration | Kom-
munikation.

Adresse
Weidekampsgade 8
Postboks 470
0900 København C

Telf. 70 11 45 45
E-mail dl@hk.dk

Læs mere om DL som fagforening her


Hvidovre nedlægger 225 stillinger

Fyringsrunderne på hospitalerne fortsætter. Hvidovre Hospital skal spare 107 millioner og nedlægger 225 stillinger. Det rammer patienterne, erkender direktør.

Patienterne på Hvidovre Hospital skal vænne sig til længere ventetider og at personalet har mindre tid. Det bliver konsekvensen af, at hospitalet skal nedlægge 225 stillinger på grund af besparelser på 107 millioner kroner, fastslår ledelsen.

- Vi får en øget arbejdsbelastning mange steder. Det bliver konsekvensen af afskedigelsesrunden. Patienterne vil kunne mærke det i form af længere interne ventetider, og at personalet får mindre tid til patienterne, siger hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen i en pressemeddelelse.

Hospitalet kalder selv den nuværende økonomiske situation for den vanskeligste i hospitalets historie, og oplyser, at det er første gang i mange år, at hospitalet skal gennem en fyringsrunde.

En række af de 225 færre stillinger findes ved stillinger, der i forvejen er ubesatte. 188 af stillinger nedlægges på Hvidovre Hospital, mens de øvrige skal nedlægges på andre hospitaler i forbindelse med, at nogle opgaver bliver samlet på Hvidovre.

I går onsdag blev spareplanen offentliggjort for medarbejderne og afdelingslederne orienteret om hospitalsdirektionens handlingsplan. Den 9. februar vil direktionen kunne melde det samlede antal af afskedigelser ud.

Hospitalet skal øge produktivitet med fem procent i år, men ved at spare 107 millioner kroner, kan hospitalet nøjes med at øge produktiviteten med to procent.

Fyringerne kommer som følge af en større sparerunde i hele Region Hovedstaden. I sidste uge fyrede Herlev Hospital 136 medarbejdere. I de kommende dage kommer turen til Frederiksberg Hospital.

Kilde: Ritzau

Oprettet: 21.01.10, kl. 09.07

Redigeret: 21.01.10, kl. 09.37 af Lene Frederiksen


Ophavsret

Udgivet <21.01.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.