Du er her: hk.dk > Dansk Laborant-Forening > Læs lederen fra Laboranten > Agurketid – når medierne serverer agurkesalat…


Dansk Laborant-Forening

Dansk Laborant-Forening
Weidekampsgade 8
Postboks 470
0900 København C

Tlf.: 3330 4474

Fax: 3330 4495

E-mail: dlf@hk.dk

Medarbejdere i DL-F's sekretariat


Agurketid – når medierne serverer agurkesalat…

I forsommeren var medierne fyldt med artikler om VTEC og dræberagurker.

Hver dag bød på sine forklaringer om udbruddets ophav, og om drabelige fortællinger om antallet af ramte danskere.
Der er ingen tvivl om, antallet af syge danskere var alvorligt. Og heldigvis gik Danmark fri for direkte dødsfald som følge af dette udbrud.
Men spørgsmålet om troværdig journalistik kan hurtigt melde sig, når man læser dybere i artiklernes ordlyd.
Mange anerkendte forskere og eksperter blev hevet frem for at give deres vurdering af den pågældende situation.
Og fortolkningerne blev i nogle tilfælde ret kreative set ud fra et videnskabeligt synspunkt.
Man kan med rette sige, at medierne gik ”agurk” – de skabte dramaoverskrifter som ”Dræber-agurker på vej til jyske børnehaver”.
Alt imens VORES medlemmer analyserede, vurderede og udførte valid statistik på, hvad den egentlige årsag kunne være.
Den slags arbejde lader sig ikke løse på en formiddag. Det kan måske være svært at forstå for en ”formiddagsavis”,
at analyser tager tid – og resultatet skal bearbejdes. Først og fremmest for netop ikke at skabe en katastrofe-alarm,
før vi med sikkerhed har seriøs, dokumenteret data.
Spørgsmålet er, om medierne i virkeligheden ønskede et reelt indblik i realiteternes verden?
Som når man læser en gratis-avis, der hænger Fødevarestyrelsen ud for langsom behandling på analysetiden,
når vi taler fødevaresikkerhed generelt?
Virkeligheden er, at vores fødevarekontrol har oplevet rationaliseringer og besparelser de seneste år.
Alt imens både politikere og medier står på nakken af hinanden for at skyde løs på den manglende fødevaresikkerhed.
Som forbruger bliver vi taget som gidsler. Vi kan blot vælge at stå med et stift blik kastet på udløbsdatoer og håbe på,
at agurkerne, bønnespirerne og kødet kan spises uden ubehagligheder til følge.
Agurketiden er over os – det er højsæson for lemfældige og løsslupne mediers jagt på sommerens bedste forsidehistorie.
Imens nyder vi forhåbentlig alle en velfortjent sommerferie, der hverken giver mavekneb eller andre ubehagelige overraskelser.
Og medierne – ja, de kan skrive løs om deres dræberagurker, dræbergopler og dræbersnegle.

Det kan dræbe mit humør – men ikke min dejlige ferietid!
Susanne Bahne Hansen
Ansvarshavende redaktør

Oprettet: 08.08.11, kl. 13.51

Redigeret: 08.08.11, kl. 14.00 af Rie Edahl


Ophavsret

Udgivet <08.08.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.