Du er her: hk.dk > Dansk Laborant-Forening > Læs lederen fra Laboranten > Har regeringen fået sommerkuller?


Dansk Laborant-Forening

Dansk Laborant-Forening
Weidekampsgade 8
Postboks 470
0900 København C

Tlf.: 3330 4474

Fax: 3330 4495

E-mail: dlf@hk.dk

Medarbejdere i DL-F's sekretariat


Har regeringen fået sommerkuller?

Vi har de sidste måneder i medierne hørt om besparelser og nedskæringer på en række områder. De ældre, børnefamilierne, de arbejdsløse, de syge, uddannelsesområdet og meget mere.

Regeringen og Dansk Folkepartis besparelser ødelægger desværre også en katastrofal stor del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Regeringen og Dansk Folkeparti vil skære 50 millioner kroner i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. På et øjeblik blev de afsatte midler til arbejdsmiljøarbejdet halveret.

Besparelsen er direkte imod intentionerne i arbejdsmiljøloven.

Ifølge den danske arbejdsmiljølov skal der være en række branchearbejdsmiljøråd – de såkaldte BAR.
I branchearbejdsmiljørådene samarbejder branchens fagforeninger og arbejdsgivere om at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer. De producerer værktøjer til løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer ude på arbejdspladserne.

Igennem årene har Dansk Laborant-Forening fået udarbejdet mange rigtig gode vejledninger i Industriens-BAR.
Inden for de sidste par år er udkommet:

  • Handsker (vejleding om brug af handsker)
  • Mikroskoper (vejledning og brug af mikroskoper)
  • Laboratorier (vejledning om EBA i laboratorier)
  • Stinkskabe (vejledning om arbejde i stinkskabe)
  • ATEX (vejledning om arbejde i eksplosive atmosfære).

HK har udtalt: ”det er en bombe under det forebyggende arbejdsmiljøarbejde”. Og ”det er bevidst sabotage mod den forebyggende arbejdsmiljøindsats”.
Dansk Laborant-Forening kan kun bakke op om HK’s udtalelser. Danmark har brug for alle kræfter. Vi er i en krisetid, og sygemeldinger koster milliarder om året.

Alle taler om et højt sygefravær i Danmark, og samtidig viser den ene undersøgelse efter den anden, at der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og sygefraværet på arbejdspladsen.
Her er et område, hvor arbejdsmarkedets parter virkelig samarbejder om gode løsninger til forbedring af vores arbejdsmiljø. Det skal åbenbart saboteres.

Feriekuller – ja, eller måske trænger regeringen bare til en rigtig lang ferie!

Marianne Vind Petersen
Formand

Oprettet: 21.07.10, kl. 16.19

Redigeret: 21.07.10, kl. 16.26 af Annette Sahl Grøndahl


Ophavsret

Udgivet <21.07.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.