Du er her: hk.dk > DMA > DMA uddannelsesområder > HD


HK/DMA

Kontakt HK/DMA's Sekretariat:

Hovednummer (HK) 70 11 45 45

Jeppe Engell - 33 30 46 67
Rie Edahl - 33 30 46 66
Email: dma@hk.dk
Telefax: 33 30 46 86


HD

Mange med en kortere videregående uddannelse fra handelsakademierne ønsker at udbygge deres uddannelse med en HD, enten direkte efter akademistudiet eller efter et "sabbatår". I mange tilfælde kan du så starte direkte på 2. del, hvis du har mindst to års relevant erhvervserfaing.

Formålet med HD-studiet er at uddanne kandidater, der skal varetage specialistfunktioner på et højt niveau eller ledelsesopgaver i en virksomhed eller lignende. Studiet henvender sig især til erhvervsaktive, da praktiske problemstillinger fra hverdagen er en del af undervisningsformen. Jobsøgende kan dog uden hindring søge uddannelsen og på den måde forbedre sine jobmuligheder. Uddannelsen udbydes over hele landet på handelshøjskoler, handelshøjskolecentre og visse universiteter.

HD 2. del
Formålet med HD 2. del er at give en dybdegående teoretisk indsigt i et erhvervsøkonomisk funktionsområde.

Undervisningsministeriet giver mulighed for, at handelshøjskolerne m.v. kan udbyde otte specialeretninger, men de fleste skoler udbyder dog kun et udsnit af disse. Eksamensreglerne er forskellige fra retning til retning, men typisk afholdes der eksamen i alle fag. Derudover skal man individuelt eller i hold udarbejde seminarer og hovedopgave.

Enkeltfag
HD kan, på visse uddannelsesinstitutioner, læses som enkeltfag, dvs. at man kun tager et enkelt modul og på den måde deler studiet over nogle flere år. Opbygningen af moduler er forskellige på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Du bør derfor tage kontakt til den institution, du ønsker optagelse på og forhøre dig om dine muligheder. Mere information om uddannelsen kan findes handelshøjskolernes hjemmesider. Du kan finde en samlet oversigt på www.UddannelsesGuiden.dk

Oprettet: 30.10.07, kl. 10.43

Redigeret: 24.06.09, kl. 13.05


Ophavsret

Udgivet <30.10.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.