BMF gennem 125 år

BMF er den ældste landsforening i HK – ældre end selve HK. Engang var BMF også større end HK.

Den 29. maj er det 125 år siden at omkring 90 boghandlermedhjælpere mødtes for at oprette en boghandlermedhjælperforening. Mødet fandt stede i Larsens lokaler på St. Annæ Plads i København. Her blev man enig om at stifte foreningen og 64 af mødets deltagere meldte sig ind på stedet. Siden har man regnet den 29. maj som BMF’s stiftelsesdag.

Det var dog først den 13. juni at foreningen rent juridisk blev stiftet. Her holdt man konstituerende generalforsamling hvor man vedtog lovene og valgte den første bestyrelse. BMF’s første formand blev Knud Jensen – en ældre medhjælper fra Hagerups Boghandel (i dag Paludans Bogcafe). Herfra kom også bestyrelsens sekretær, den senere forlægger Jul. Gjellerup. Gjellerup er den eneste af stifterne hvis navn figurerer i branchen den dag i dag, nemlig som forlaget Gjellerup under Gads Forlag.

Formålsparagraffen i BMF’s love lød sådan her:

”Foreningens formål er ved selskabelige sammenkomster at tilvejebringe og vedligeholde et godt og kollegialt forhold mellem medlemmerne”

Man kendte ikke ordet ”networking” den gang, men det er lige hvad BMF har været brugt til lige siden.

Det var altså en selskabelig forening der blev stiftet for 125 år siden og ser man ned over perioden er det da også det sociale der har været mest konstant. Folk har mødt hinanden i forbindelse med et stykke arbejde i foreningen og venskaber, bekendtskaber og ægteskaber er opstået – forbindelser som mange medlemmer også har kunnet bruge i deres videre liv og karriere.

Det startede altså som en selskabelig forening, men hen imod slutningen af 1890’erne skete der en del i det danske samfund. Fagforeningerne opstod med det formål at forbedre løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne. I 1897 blev ”De danske handelsmedhjælperes forbund” dannet. Det udviklede sig senere til det HK vi kender i dag. Det nye forbund henvendte sig til BMF og foreslog samarbejde og eventuel sammenslutning. BMF var på det tidspunkt større end Handelsmedhjælperforbundet og man meddelte at man ikke var interesseret, men ville ordne sine egne sager selv..

Efterfølgende opstod der et vist pres fra medlemmerne om at BMF også skulle arbejde for bedre vilkår for medlemmerne. I år 1900 holdt man et stort stævne i Fredericia hvor en faglig politik blev udviklet og man indgik lønforhandlinger med boghandlerne. I 1997 havde BMF taget initiativ til at starte den første boghandleruddannelse der gennem årene udviklede sig til den uddannelse vi har i dag. En anden mærkesag som BMF ikke længere har, var spørgsmålet om boghandleres ret til at etablere sig som selvstændige boghandlere. Her kæmpede BMF mod en konservativ bogbranche, der dybest set ikke var interesseret i flere boghandlere – det ville jo tage markedsandele fra dem selv.

HK voksede sig meget større med årene og opnåede bedre forhandlingsresultater end BMF kunne præstere. Mange BMF’ere var derfor også medlem af HK. Gennem hele første halvdel af 1900-tallet var der en debat i BMF om man skulle ind i HK. Tilhængerne af et selvstændigt BMF var i flertal og først i 1952 blev det en realitet – og det skyldtes ikke at BMF var kommet på andre tanker. Det blev nødvendigt fordi boghandlerforeningens formand kun ville forhandle løn med én modpart – nemlig HK Konsekvensen af denne udmelding blev, at BMF blev en landsforening under HK fra 1. januar 1952.