Bogormens historie

I december 1903 udkom første nummer af Bogormen. Det havde længe været bestyrelsens ønske at få et medlemsblad for på den måde at knytte medlemmerne tættere til sig. Det var især medlemmerne i provinsen man ville ud til. Alle foreningens aktiviteter foregik i hovedstaden og det kunne være svært for et medlem i Jylland at se ideen i at betale kontingent til en ”københavnerforening”.

Forhistorien

På det tidspunkt var BMF en etableret forening med 20 år på bagen. Det hele startede i 1872 da man oprettede Boghandler-Medhjælper-Biblioteket – et sted hvor ”- medhjælperne og lærlingene kunne få mulighed til at stifte bekendtskab med tidens aktuelle bøger, og samtidig kunne man benytte biblioteket som samlingssted”, som det hed i indkaldelsen til stiftelsesmødet.

Biblioteket blev et samlingssted og det førte til at man oprettede BMF i 1883. Men allerede i 1876 var der blevet startet en forening der hed Boghandlermedhjælpernes Forening og som udgav ”Blad for Boghandlermedhjælperne” Dette blad udkom med 6 numre i 1876 – 1877. Så startede redaktøren, Charles Emil Sørensen sit eget forlag og både blad og forening gik i sig selv igen.

Da BMF var en realitet forsøgte man sig efter nogle år med forskellige udgivelser, bl.a. BMF’s Årsskrift der udkom en gang om året og henvendte sig til det brede publikum. Det sidste årsskrift udkom i 1902 og blev året efter afløst af Bogormen der skulle vise sig at blive mere sejlivet end sine forgængere. Foreløbig er det blevet til 100 år.

Bladets indhold

Bogormens indhold har skiftet gennem årene. Det startede som et mobiliseringsblad i den faglige kamp, da BMF i år 1900 havde valgt ikke at gå ind i den nye spirende fagbevægelse, men at klare sagerne selv. Der blev forhandlet overenskomster med Boghandlernes foreninger og Bogormen kom til at spille en væsentlig rolle i denne proces.

Senere dukkede mange andre emner op af faglig og kulturel karakter.

Redaktørerne

Det unikke ved Bogormen har i alle årene været at det ikke var BMF’s formand der var ansvarshavende redaktør som det ellers er med de fleste foreningsblade. Lige fra starten blev bladets redaktør valgt direkte på generalforsamlingen og senere på delegeretmøderne. Redaktøren var ikke medlem af bestyrelsen men deltog i møderne. Det kunne indimellem give konflikter mellem redaktør og bestyrelsen. Da BMF i 1952 gik ind i HK blev der lavet en aftale der sagde at bladet skulle garanteres udgivelse fremover og efter samme model som hidtil, hvor redaktøren var uafhængig af bestyrelsen. Der har været perioder hvor det ikke har været muligt at finde en redaktør og hvor BMF’s formand så er blevet redaktør. En sådan periode er vi i her i jubilæumsåret, hvor BMF’s formand, Marianne Amandus også er redaktør.

Store profiler

Bogormens indhold har i høj grad været præget af de enkelte redaktørers personlige interesser. I perioder har det været et fornemt kulturtidsskrift – i andre perioder har det kørt i tomgang og ethvert nummer har været en kamp at få ud.

Den mest markante redaktør var Viggo Clausen redigerede bladet i 1930’erne. Dengang kom bladet hver måned og Clausen magtede at et varieret og velredigeret blad i næsten 10 år. Han er til dato den flittigste redaktør. I 1920’erne blev bladet redigeret af Aleks. Frøland og Otto Andersen og her oplevede man et løft i forhold til tidligere.

En række af det 20. århundredes største profiler i den danske forlagsverden har på et tidspunkt i deres ungdom været redaktør af Bogormen. Det gælder både for Otto B. Lindhardt og Jørgen Lademann. Ingen af dem var dog redaktør ret længe. De havde for meget krudt i sig og var hurtigt på vej videre – mod endnu større bedrifter.

En anden af de store profiler var Palle Fogtdal, der først var redaktør, siden formand for BMF for derefter at skabe sit eget bladimperium – og så er resten vist historie. Fogtdal redigerede jubilæumsnummeret da Bogormen fyldte 50 år i 1953. Her kan man bl.a. læse hvordan en ung mand på Gyldendal blev kaldt over til kontorchef Aleks. Frøland som gik lige til sagen:

- Vil De overtage redaktørposten ved Bogormen?

- Mja, men….

- Ja, der er s’gu ikke andre emner!

Den unge mand var Folmer Christensen. Han var redaktør et par år, men han fik smag for skriveriet og blev en god skribent og redaktør, bl.a. ved Bogmarkedet. På den måde har Bogormen været igangsætter for mange der har fået mulighed for at opdyrke kreative sider i sig selv.