Ideen med loven er lovmæssigt at beskytte lønmodtagere i tilfælde af, at en virksomhed får ny indehaver.
Lønmodtagere
Det er lønmodtagere, som er beskyttet af loven, og for at være omfattet af beskyttelsen i virksomhedsoverdragelsesloven skal man være lønmodtager på begge sider af overdragelsen, det vil sige have lønmodtagerstatus hos såvel overdrager som erhverver af virksomheden.
Virksomhedsoverdragelsesloven er ufravigelig, og den finder derfor anvendelse ved alle overdragelser af virksomheder inden for lovens område, uanset hvilke aftaler der så i øvrigt er truffet mellem overdrager og erhverver af virksomheden. Overdrager og erhverver af virksomheden kan altså ikke træffe aftale til skade for lønmodtagerne, hvis dette er i strid med virksomhedsoverdragelsesloven.
Loven finder anvendelse, når en virksomhed overføres til en anden indehaver. Det afgørende er således, om man kan konstatere, at det er den samme aktivitet, der efterfølgende fortsættes med en ny juridisk arbejdsgiver.
Når der sker en virksomhedsoverdragelse, indtræder køberen (erhverver) i de rettigheder og forpligtelser, som bestod på overtagelsestidspunktet.
Dette betyder, at erhverver hæfter fuldt ud over for de lønmodtagere, der fortsætter i virksomheden efter overtagelsen, mens overdrager hæfter for de øvrige ansatte.
Rettigheder og forpligtelser
Erhverver indtræder i rettighederne og forpligtelserne over for lønmodtagerne. Det betyder, at de aftalte løn- og ansættelsesvilkår fortsætter uændrede efter overdragelsen. Erhverver kan derfor ikke uden om organisationerne træffe aftaler, der forringer lønmodtagernes overenskomstmæssige rettigheder.
En lønmodtager kan ikke fraskrive sig sine rettigheder efter ferieloven, ligesom en funktionær ikke er bundet af aftaler, der forringer hans funktionærlovssikrede rettigheder, for eksempel en aftale, der er i strid med funktionærlovens § 2, stk. 8 om ikke at overføre anciennitet.
Når erhverver indtræder i rettighederne og forpligtelserne, betyder dette som udgangspunkt, at erhververs muligheder for at ændre såvel de individuelle som de overenskomstmæssige aftaler er fuldstændigt på lige fod med de muligheder, som overdrager havde.
Erhverver hæfter umiddelbart fra overtagelsesdatoen over for de lønmodtagere, som følger virksomheden ved overdragelsen.
Bestemmelsen om, at erhverver umiddelbart indtræder i lønmodtagernes rettigheder og forpligtelser indebærer også, at lønmodtagerne, der er ansat på overtagelsesdagen, umiddelbart fortsætter hos erhverver, uanset om de er i arbejde på det pågældende tidspunkt eller ej.
Hvis en lønmodtager er fraværende fra virksomheden på grund af ferie, barselsorlov el.lign., fortsætter lønmodtageren alligevel umiddelbart hos erhverver ved overdragelsen, og lønmodtageren kan herefter kun rette eventuelle krav mod erhverver.
Hvis en lønmodtager er fratrådt inden overdragelsen og dermed ikke på noget tidspunkt er i et ansættelsesforhold hos erhverver, kan man kun rette deres krav mod overdrager.
For lønmodtagere, der er i opsagt stilling, men fortsætter hos erhverver i opsigelsesperioden, er der ikke tvivl om, at deres ansættelsesforhold består, og de kan derfor rejse eventuelle krav ved deres fratræden over for erhverver, det kan for eksempel være fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.
Hvis en lønmodtager bliver opsagt og fritstillet lige før eller i forbindelse med overdragelsen, indtræder erhverver ikke i rettighederne og forpligtelserne over for lønmodtageren, selv om varslerne løber ind i erhververs ejerperiode, .
Kollektiv overenskomst og individuel aftale
Som det fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1, nr. 1, indtræder erhverver umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale. Ved kollektiv overenskomst og aftale forstås alle kollektive overenskomster og aftaler, herunder også lokale aftaler og kutymer, samt standard- og særoverenskomster.
Er der aftalt konkurrenceklausul eller andre byrdefulde vilkår for lønmodtageren, indtræder erhverver også i denne ret.
Lærlingeforhold
Virksomhedsoverdragelsesloven gælder også aftaler om lærlingeforhold og EFG-elever, hvis erhverver kan godkendes som lære- eller praktiksted.
Opsigelse på grund af virksomhedsoverdragelse
Lovens § 3, stk. 1 præciserer, at en virksomhedsoverdragelse ikke i sig selv er en rimelig begrundelse for at foretage afskedigelser.
Det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for, om en opsigelse er rimelig. Er en eventuel opsigelse usaglig, vil der være mulighed for at få en godtgørelse efter funktionærloven eller Hovedaftalen.
Oplysningspligt
Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder forpligtelser for både overdrager og erhverver vedrørende såvel information til lønmodtagerne som forhandling om eventuelle foranstaltninger over for berørte lønmodtagere. Tilsidesættelse af disse pligter er sanktioneret med bøde, hvilket dog sker meget sjældent.
Oprettet: 14.03.08, kl. 12.44
Redigeret: 21.05.08, kl. 10.14
Ophavsret
Udgivet <14.03.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.