Velkommen til hjemmesiden for HK Merkur
Vi håber du vil kunne finde de oplysninger du har brug for, hvis ikke er du meget velkommen til at kontakte foreningen.
Siden vil konstant være under opdatering, så der vil ofte komme nyt indhold på siden.
AKTUELT
Nye Kontor- og lageroverenskomster:
Stramt resultat med rimelige elementer
Tekst: Kjeld Jacobsen, journalist, 44kja@hk.dk
”Det er et stramt resultat, men der er alligevel elementer i de to forlig om ny kontor- og lageroverenskomster, som vi kan være tilfredse med. Blandt andet at vi får mulighed for at vælge flere tillidsrepræsentanter og hos DIO ll får tillidsrepræsentanterne fremover vederlag for tillidsjobbet”, siger Henrik Larsen, der er formand for HK Merkur, om forliget med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der blev indgået mandag 5. marts 2012.
Onsdag 7. marts 2012 blev der indgået forlig med DI Overenskomst ll om kontor- og lageroverenskomsten. Resultaterne skal senere til urafstemning.
En vigtig nyskabelse i overenskomsten med DI Overenskomst ll er som nævnt, at det nu er aftalt, at tillidsrepræsentanterne kan få betaling for deres tillidshverv, men ellers ligner overenskomsterne hinanden.
Blandt de andre nye elementer i forligene mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL og HK/Privat samt med DI Overenskomst ll, er: HK talsmænd, seniorordning, pension af alle løndele, bedre økonomi under barsel og oprettelse af uddannelsesambassadører (kun på overenskomsten med DEA), der skal køre rundt på arbejdspladserne og hjælpe med efteruddannelsen.
Desuden bliver HK talsmændene på virksomheder, der er ramt af 50 % reglen, bedre beskyttet på kontorlager området, samt man har aftalt månedlige møder mellem HK og Dansk Erhverv, hvor problemstillinger vedrørende 50 % reglen skal drøftes.
Henrik Larsen konstaterer samtidig på, at kontor- og lageroverenskomsterne er en overenskomst uden mindsteløn. Derfor peger han på, at det forsat er ekstremt vigtigt fortsat at holde lokale samtaler.
Du kan læse mere om kontor- og lageroverenskomsterne og finde miniudgaver på HK HANDELs hjemmeside www.hkhandel.dk/ok2012. Her er du som medlem også adgang til en særlig hjemmeside om overenskomstforhandlingerne.
En dag på lageret med "Pick by Voice"
Klik på forsiden af X-TRA for at finde seneste udgave af HK/MERKUR
MAJ/2012
Ophavsret
Udgivet <04.12.07> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.









