Købmænd frygter nu for lempelse af planlov.
Tomme butikslokaler og langt til den nærmeste dagligvarebutik.
Sådan bliver konsekvensen af den nye lukkelov, som et politisk flertal torsdag fik på plads, lyder det fra De Samvirkende Købmænd
- Den nye lukkelov vil yderligere forstærke den koncentration af butikker vi har ses de seneste år. Der er ikke tvivl om, at der vil blive flyttet omsætning fra små butikker til de store, siger direktør John Wagner fra De Samvirkende Købmænd til business.dk.
Næste pind til småbutikkernes ligkiste kan vente lige om hjørnet. De store detailkoncerner har gennem mange år lobbyet for at få revideret planloven, så man i større udstrækning får lov til at etablere sig med store butiksvarehuse i udkanten af de større byer. Sker det, vil man for alvor få butiksdød, lyder advarslen.
- En revision af planloven vil være meget alvorlig for de mindre butikker. Får kæderne lov til at åbne flere store varehuse i de store byer, vil det for alvor flytte kunder. De vil så køre fra småbyerne for at handle og så vil de mindre butikker for alvor lukke," siger John Wagner fra De Samvirkende Købmænd til business.dk.
Oprettet: 07.05.10, kl. 11.18
Redigeret: 07.05.10, kl. 11.19 af Peter Rasmussen
Ophavsret
Udgivet <07.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.