Om pension
Pension er en del af overenskomsten
Folkepensionen er ikke længere nok, hvis du vil have en god økonomi i din alderdom. Det er vigtigt også at have en pensionsopsparing, og det får stadigt flere via deres job.
Vi lever længere end tidligere generationer, og vi vil gerne leve godt – også økonomisk. Det er en af grundene til, at lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer er gået sammen om at lave arbejdsmarkedspensioner, som skal sikre os et supplement til den offentlige folkepension. Den slår nemlig ikke længere til, hvis man i sit otium ønsker at have råd til rejser, sportsaktiviteter eller gode middage.
- I HK HANDELl fik vi de første aftaler om pension ind i overenskomsterne i 1993. Dengang var pensionsbidraget kun på 0,9 procent. Siden er bidraget vokset betydeligt, og selv om medlemmerne i starten ikke var særligt interesserede, må vi i dag sige, at det var en rigtig beslutning at få taget hul på pensionsopsparingen. Og den skal også fortsat udbygges, mener Kim Jensen, der er faglig leder i HK Handel.
I dag ligger pensionsbidraget mellem 9,9 og 11,1 procent for HK HANDELs medlemmer. Heraf betaler arbejdsgiver to tredjedele og medarbejder en tredjedel.
Problem for ledige
- Pension er en del af overenskomsterne, og det er vores fornemste opgave at sikre medlemmerne i arbejdslivet og i alderdommen ved at tegne overenskomster. Men vi oplever dog også flere steder, at vores medlemmer har en pensionsordning via jobbet, selv om der ikke er overenskomst. Efterhånden ved de fleste, at man er nødt til selv at spare op til alderdommen, siger Kim Jensen.
Men han peger på et problem, som der ikke har været politisk vilje til at løse: Nemlig arbejdsmarkedspension til de ledige.
- Er man arbejdsløs, bliver der ikke indbetalt til ens pension, med mindre man selv gør det. Til gengæld har vi i enkelte overenskomster fået pension til elever, og det vil nok også blive et krav til de øvrige overenskomster. For jo tidligere man kommer i gang med opsparingen, jo større bliver den udbetalte pension til sin tid, fortæller Kim Jensen.
Opsparing og forsikring
Det er ikke alle, som opnår at gå på pension – nogle vil blive invalide eller dø inden pensionsalderen. FunktionærPension har beregnet, at ud af 100 raske kvinder på 30 år vil 16 være invalide og 7 døde inden de fylder 60 år.
Derfor består arbejdsmarkedspensionen ikke alene af opsparing til alderdommen, men også af forsikringer, der bliver udbetalt ved invaliditet, kritisk sygdom og dødsfald.
- Generelt bør minimum 80 procent af indbetalingerne gå til opsparing til alderdommen og resten til forsikringer, siger Jens Landerslev, der er direktør for FunktionærPension.
Lang opsparing tæller
Ud over lønnens størrelse afhænger din pension af, at du kommer tidligt i gang med at spare op, og at du ikke har længere perioder uden lønarbejde. Bliver du arbejdsløs eller får børn kan det betyde et betydeligt tab i din pension
Hurtig starter
Bente er 24 år og har lige fået et fast butiksjob. Lønnen er 250.000 kroner om året, og der indbetales 9,9 procent til pension.
Arbejder Bente uden afbrydelser resten af sit erhvervsaktive liv, vil hun få 67.389 kroner årligt, hvis hun går på pension som 65-årig, og 78.116 kroner, hvis hun går som 67-årig.
Sent i gang
Hanne er 39 år og har først nu fået et job med pensionsordning. Ligesom Bente tjener hun 250.000 kroner om året og får indbetalt 9,9 procent til pension.
Arbejder hun, til hun fylder 65 år, vil hun få 40.985 kroner om året i pension, og bliver hun ved, til hun fylder 67 år, vil hun få 48.758 kroner.
Barsel koster
Lisbet er 24 år og har samme løn og pension som Bente og Hanne. Hun får to børn som 26- og 28-årig og tager fuld barselsorlov – sammenlagt 64 uger uden løn. Desuden bliver hun arbejdsløs i seks måneder som 40-årig.
Alt i alt betyder det, at hun får mindre i pension: Nemlig 62.688 kroner ved 65 år og 72.819 kroner ved 67 år.
Beregningerne er lavet af FunktionærPension ud fra et forsigtigt skøn. Skønnet tager ikke højde for fremtidige ændringer i løn, pensionsprocent, arbejdsmarkedsbidrag og bonus.
I eksemplerne er det forudsat, at folkepensionsalderen hæves til 67 år.
Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspensioner er oprettet af arbejdsmarkedets parter for at give lønmodtagerne et supplement til folkepension og førtidspension.
De består af en opsparingsdel og en forsikringsdel.
Pensionsopsparingen kan tidligst udbetales, når man fylder 60 år.
Forsikringen udbetales, hvis man får tilkendt offentlig førtidspension, får en kritisk sygdom eller dør.
Arbejdsmarkedspension er en del af overenskomsterne, og i modsætning til private, kommercielle pensionsordninger skal medlemmerne i en arbejdsmarkedspension ikke aflevere helbredserklæring for at være med.
Pensionsmøde
FunktionærPension kommer gerne ud på arbejdspladserne eller i HK-afdelingerne til fyraftensmøder for at fortælle og rådgive om pension og gennemgå medlemmernes individuelle pensionsoversigter.
Er du interesseret, så kontakt din HK-afdeling for at høre, om der er planlagt et pensionsmøde, eller kontakt FunktionærPension, 3916 5150.
Du kan også selv tjekke din pension hos FunktionærPension på www.fp.dk, hvor du også kan bestille en adgangskode.
Folkepensionen
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er i år 4.952 kroner om måneden, mens tillægget er 4.985 kroner om måneden for enlige og 2.328 til hver person for gifte og samboende.
Både grundbeløb og pensionstillæg afhænger af pensionistens arbejdsindkomster og øvrige skattepligtige indtægter og kan bortfalde helt.
Oprettet: 09.08.06, kl. 12.31
Redigeret: 09.10.07, kl. 14.22
Ophavsret
Udgivet <09.08.06> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.