Et gys går gennem Fadi, og tankerne løber løbsk bag de mørke øjne. Er der nogen? Han vender sig og kigger ud på buskene i skovkanten, men kan ingenting se i efterårsmorgenens mørke. Han er nødt til at skynde sig ind i baglokalet og slå alarmen fra, inden vagtselskabet ringer.
Fadi ryster tanken af sig og tænder lyset, da han går fra kontoret og ud i butikken igen. Han åbner gitteret foran cigaretskabet og tager spandene med blomster for at sætte dem udenfor. Pludselig, da han går ud gennem døren med en spand i hver arm, flyver en stor, mørk skikkelse mod ham. Det er som en kæmpe bjørn – en stor, sort skygge, der stormer mod den knap 20-årige tankpasser og sparker ham i brystet.
Luften forsvinder fra lungerne. Fadi falder tre-fi re meter bagover ind i forretningen og hen over hylderne med chips, som vælter ned på gulvet sammen med ham. Knas.

JEG SKYDER!
Han hyperventilerer. Tankerne flakser gennem hans hoved: ”Hvad sker der? Hvem har han trådt over tæerne? Bandekrigen raser i gaderne udenfor. Er det nu hans tur? Hvad har han gjort? Er det en, han kender? Hvem har han set forkert på?”
Fadi er muskuløs og vant til at slå fra sig. Mens sparkene tæsker løs på hans krop, forsøger han at kæmpe sig op og pacificere monsteret med en knytnæve.
Men pludselig, da han sætter sig op og lægger an til et slag, ser han den.
Pistolen.
Den er rettet direkte mod hans ansigt.
”Nu bliver jeg skudt!”, tænker han panisk og sænker magtesløst armene.
”Penge! Åben kassen! Åben kassen!” råber monsteret og presser Fadi hen mod kasseapparatet.
Lettelsen breder sig i hele kroppen. Han troede, han skulle dø. Det er ikke en hævnaktion. Bare et røveri.
”Det kan være, jeg overlever det her”, tænker han.
Fadi åbner kasseapparatet.

Netop for at undgå røverier har selskabet den regel, at der ikke må være mere end 1.000 kroner i kassen. Røveren bliver rasende. Han presser
sit gidsel ind i baglokalet, skubber Fadi ned på knæ foran pengeskabet og binder hans hænder bag ryggen med strips.
”Åben boksen eller jeg skyder! Hvad er koden?”, brøler den sorte skygge.
”Jeg har ikke koden”, svarer Fadi fra sin sammenbukkede stilling.
Han ved ikke, hvad der får ham til at beskytte pengene og ikke gøre, som røveren siger. Pengene er jo forsikrede, og der er ikke noget, der forsikrer ham mod at dø.
Det skulle han aldrig have gjort.

HAN SKØD MIG!
En hamrende smerte jager i baghovedet.
”Jeg er blevet skudt! Han skød mig!”
Den sidste rest mod og raseri er forsvundet og afl øses af smerte og frygten for at dø. Fadi overgiver sig fuldstændig til monsteret og råber desperat koden til pengeskabet.
Røveren åbner den sikrede boks og fylder en plasticpose med penge. Der er mange penge. Alt for mange. Mellem 200.000 og 300.000 kroner.
”Du skal ikke rejse dig op. Bliv siddende!”, beordrer skyggen og forsvinder ud i morgenmørket.

Fadis tanker tæsker løs: ”Hvor lang tid vil der gå, før han bliver fundet? Der kommer jo ingen mennesker på den her øde tankstation ud over den sædvanlige dranker for at købe øl. Nu dør jeg!”
Han ved ikke, hvor han får kræfterne fra. Men i en bevægelse presser han armene ud til siden og knækker stripsene. Han bliver siddende på knæ på gulvet og tæller til 10.
Så rejser han sig op og trykker på overfaldsalarmen, der har direkte kontakt til politiet. Der sker ingenting. Telefonen ringer ikke. Hvor bliver de af ?
Han løfter armen og lægger hånden på sit baghoved. Han mærker en stor bule. Et skudhul? Da han holder hånden op foran ansigtet, ser han kun blod, masser af blod.
Der er blod over alt!
Han ringer 112.
”Jeg er blevet skudt i hovedet! Send en ambulance! Send en ambulance!”, skriger han panisk i telefonen og tænker: ”Min tid er kommet”.

TRE SMÅ BLODSTÆNK
Det føles som om, der går en time. I virkeligheden går der kun tre minutter, før ambulancen og politiets sirener hyler udenfor. Og blodbadet viser sig at være et produkt at Fadis choktilstand. Da ambulancefolkene har undersøgt og beroliget ham, kan han faktisk godt se, at der kun er tre små blodstænk i håndfladen. Skyggen
skød ham ikke. Han slog ham med pistolen. Men Fadi troede, han havde en kugle i hovedet.

HVAD VIL I MED MIG?
Spørgsmålene regner ned over den unge tankpasser. Uniformerne vil vide, hvad der er sket. Hvem er han? Hvem har han fortalt koden til? Hvor var han i går og i forgårs?
”Hvorfor afhører de mig?”, tænker han forvirret.
”Det hele er optaget af overvågningskameraet – hvorfor ser I ikke videoen? Gå dog ud og find ham!”
Efter en hurtig undersøgelse på skadestuen og lige så mange spørgsmål én gang til, får Fadi nok og går hjem til sin lejlighed.
Han vil ikke snakke med nogen. Bare hjem og samle tankerne. Han stiller sig under bruseren. Står der i to timer og prøver at vaske det hele af sig.
Skyggen. Stripsene. Slaget. Skrækken.
Så banker det på døren. Det er politiet.
Han skal med på stationen til afhøring. Igen forsvare sig mod deres mistænksomme blikke. Antydningerne af, at det kan være ham. Han skal aflevere DNA og fingeraftryk.
Hele tiden tænker Fadi: ”Hvad vil I med mig?”

HVORFOR, HVORFOR, HVORFOR
Telefonen bliver ved. Ringer og ringer. Sms’erne strømmer ind. Fra kolleger, venner, hans brødre og forældre. Fadi orker ikke at tage den. Han sidder bare i sofaen i sin stue og tænker over, hvad der er sket. Oplever det igen. Ser monsteret for sig. Der er gået cirka syv timer siden røveriet.
Da chefen ringer, tager han telefonen og svarer.
”Vi er meget bekymrede. Vi vil gerne snakke med dig”, siger stemmen i røret.
Fadi indvilger i at komme hen på arbejdspladsen og fortælle, hvad der er sket. Så kan han også hente sin røde Astra, som blev efterladt, da de kørte ham væk.
Han går turen fra lejligheden i Herlev til servicestationen i Bagsværd. Det tager en halv times tid i eftertænksomt tempo.
Butikken er lukket. Forpagteren, butikschefen og områdechefen tager imod Fadi, som en hyggelig krammeklub. Men så kommer spørgsmålene igen:
”Hvorfor åbnede du pengeskabet? Hvorfor gav du ham koden?”
Fadi er rystet. Og rasende.
”Hvad skulle jeg gøre? Han slog mig i hovedet med en pistol. Jeg troede, jeg var blevet skudt!”, forklarer han og forstår slet ikke beskyldningerne. Det er da dem, der har udsat ham for fare ved at have så mange penge liggende i boksen!

DRÆNET OG TØMT FOR ENERGI
Fadi kan ikke sove om natten. Han ligger vågen og ser billederne køre som en film bag øjnene. Han går til lægen for at få sovepiller, men får nej. Efter to uger er han fuldstændig drænet. Al energi er forsvundet. Han er holdt op med at smile. Kunderne får bare robotagtig betjening. Han siger til sig selv, at han ikke skal lade sig slå ud af det her. Men det nytter ikke. Så han beder
om at få fri to uger for at få samling på sig selv. Og finde ud af, om han overhovedet vil tilbage.
”Du kan bare sige op. Så kan du gå på bistand og få al den tid, du vil have”, svarer chefen.
Dagen efter tager Fadi hen til sin læge og får en sygemelding.
”Du skal bare have tid. Og så finder vi en psykolog til dig”, siger lægen.
Noget er gået i stykker indeni. Fadi bliver ved med at sige til sig selv: ”Hvad der ikke slår dig ihjel, bliver du stærkere af ”.
Alligevel har han det svært med mennesker og skuler mistænksomt til alle. Han kan ikke holde ud at være i små rum. Eller at sidde tæt op ad nogen. Og han bliver meget hurtigt aggressiv.
Efter et halvt år vælger Fadi at vende tilbage til arbejdet igen. Men på en anden af kædens tankstationer. Og han vil ikke have ansvar for penge.
Han ser stadig monsteret for sig. Fadi aner ikke, hvordan manden så ud. Det var bare en sort skikkelse, som truede med at skyde ham.
Politiet har lovet at kontakte ham, hvis der sker mere i sagen. Nu er der gået halvandet år, og Fadi har ikke hørt om, at røveren er blevet fundet.

Efter tre måneder på den nye arbejdsplads får Fadi en ny chef – en som også kom fra den gamle tankstation. Der er gnidninger mellem de to og fortidens skygger viser sig igen. Efter kort tid bliver Fadi fyret og bortvist for at komme en halv time for sent. Sammen med HK fører han sag mod arbejdsgiveren for uberettiget bortvisning og får en erstatning på 90.000 kroner.
Fadi har besluttet ikke at fortsætte i handelsfaget. Skyggerne fylder for meget. Han drømmer om at læse til socialrådgiver.

Af Malene Mølgaard

Læs mere om røverier og hvordan du undgår dem på www.barhandel.dk under menuen 'Arbejdsmiljø og fakta'