Trap ned – ikke op!
Hvad er egentlig det bedste at gøre, hvis du står overfor en kunde, der har kørt sig selv helt op i det røde felt.
Det er noget af det, du finder svar på i det nye ’trap ned’ materiale. Her er der masser af konkrete redskaber og tips til, hvordan den enkelte ekspedient selv kan håndtere en konfliktfyldt kundesituation, så det ikke ender med at åbent skænderi henover disken. - Det handler ligeså ofte om, at de ansatte formår at bremse en konflikt og dermed undgå, at små uenigheder udvikler sig til et stort skænderi. Og her er det jo arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at personalet er klædt på til at takle de problemer, der opstår, når en kunde opfører sig truende eller bare er utilfreds. At medarbejderne ved, hvordan man bedst trapper en konflikt ned, siger Merete Hansen. Alle kan selvfølgelig gå ind og læse mere om ’trap ned’ kampagnen, hvis de har lyst. Men målet er, at arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter i de enkelte butikker vil bruge materialet lokalt og samle kollegerne til et lille kursus. For der er både dias, rollespil, interaktive læringscases og konkrete redskaber til at blive bedre til konflikthåndtering. - Det giver den enkelte arbejdsplads mulighed for at arbejde med det her stigende problem i deres egne rammer, for med det her materiale er de ikke afhængige af at tilkalde hjælp fra eksperter udefra. Så det er bare med at komme i gang, siger Merete Hansen fra BAR Handel.. Find pjecen på www.trapned.dk
Oprettet: 13.11.08, kl. 10.56
Redigeret: 13.11.08, kl. 10.59 af Peter Rasmussen
Ophavsret
Udgivet <13.11.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
